Diverse artikler på Bolius's hjemmeside

Hermed et link til artikler på Bolius's hjemmeside vedr. energi og boliger:

http://www.bolius.dk/viden/kategorier/energi

Brainstrom mulige energi tiltag

Energi overvejelser


Jeg har som indledning valgt at tage udgangspunkt i en parcellen, storparcellen og den overordnede energimæssige kontekst. Jeg tror vi skal se på løsningerne i alle disse sammenhænge og så vurdere fordele og ulemper.

Derudover skal vi se på det tidsmæssige perspektiv – vi diskuterede det i Odense og verisoner for 2010, 2015, og 2020 kunne være et relevant udgangspunkt. I det efterfølgende tager jeg foreløbigt udgangspunkt i version 2010

Endeligt tror vi skal dele vores indledende diskussion/analyse om i en række principielle overordnede tilgange til hvordan energiforbruget i bygningen kan reduceres. Jeg kan umiddelbart opliste følgende væsentlige tilgange:

Parcellen:
Byggetekniske virkemidler omfatter hovedsagligt kendte byggetekniske løsninger – efterisolering – udskiftning af vinduer osv.
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering
Transport

Storparcellen:
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering

Energimæssig kontekst:
Beskrivelse af scenarier for energiforsyninger år 2010, 2015 og 2020
Specielt med fokus på fordeling el/varme

Procesmæssigt kan en fremgangsmåde være at tage udgangspunkt i Kyoto trekanten som har følgende tilgang:
Reduktion af energiforbrug – punkt 1 -5 i ovenstående
Brug af vedvarende energi – punkt 6 i ovenstående
Rest dækkes med fossil energi – her fjernvarme

Jeg har i det følgende brainstormingsagtigt skrevet mine stikord. Jeg har ikke opdelt på parcel, storparcel og energimæssig kontekst

Ad 1. – Byggetekniske virkemidler.

Jan og Per har allerede lavet en rigtig god og dækkende liste over muligheder. Jeg kan tilføje følgende.
Høj ambition på vinduer – med U-værdier ned til passiv standard – det skal dog sikres at de fås i en fornuftig udførelse – men Velfac har et produkt på vej der opfylder kravet, samtidigt med at det ikke har for tungt et udtryk (det samm har VELFAC konkurenter). Ellen Kathrine kan evt. sige noget om dette.

Ad 2. – Tekniske virkemidler:
Ventilations anlæg med høj varmegenvinding – modstrømsveksler. Forvarmning af luft via jordslager i terræn dæk (vi bliver nok nødt til at skifte det). Kanaler og anlæg placeres indenfor klimaskærm, det gør at tab nyttiggøres. Vi skal overveje hvordan vi skaber temperatur reguleringen individulet i hvert rum (og om vi skal tilstræbe det) – det kan fin optimere energiforbrug/komfort
Hybrid ventilation med naturlig ventilation udenfor opvarmningssæsoen og mekanisk ventilation i opvarmningssæsonen
Lavtemperaturanlæg (hvis nødvendigt når vi har ventilation)med kombination af gulvvarme og radiator varme. Radiatorer hvor vi ønsker at variere temperaturen over døgnet. Minimer brug af gulvvarme – god oplevelse af overfladetemperatur sikres via materiale – træ bedre end hårdt materiale som opfattes mere koldt.
Energieffektive pumper
Reduktion af energiforbrug tøjvask – kombination af kondenstørrer med ventilationen, evt. affugter i tørrerum se også form
Avancerede styringer:
Reduktion af standby forbrug el
Styring af driftstid på alle hårde hvidevarer, tarif styring
Tilstedeværelsesfølere
Adaptive som tilpasser belysning efter bruger
Synliggørelse forbrug – energi speedometer i en avanceret udgave – se også form
Behovsregulering af ventilationsanlæg, udfra luftkvalitet CO2 og fugt.
osv
Lavvolt anlæg til belysning forberedt for solceller?
Energi effektive hårde hvidevarer
LED udendørs belysning – også på parcel

Ad 3. – Formmæssige virkemidler:
Bevidst placering af rør for varme og brugsvand. Alle varme rør i terræn på den varme side af isolering, koldtvandsrør på den kolde side, under isolering.
”Teknikrum” placeres indenfor klimaskærm.
Industrielt design – pakkeløsninger – systemleverancer – dette har jeg ikke hovedgrebet på.
Tæthed – eller åben bygning – jeg mener vi skal gå efter tæt bygning som hovedregel men at evt. i områder med mere lempelige krav til indeklima kan vælge mere åben strategi.
mmer til gode).
Klimazoning, kan vi sige at nogle rum ikke varmes op hele året – vi kan lave løsninger hvor folk selv kan bestemme, så vil den ivrige kunne kommelangt ned i energiforbrug, men det kan også være fordi man ikke har behov for rummet altid, så skal vi lave en løsning der har en ”hurtig dynamik”, kan tændes og slukkes hurtigt, billedligt som vi tænder og slukker lyset. Billedligt huset ”som levende organisme som løbende kan tilpasse sig krav og påvirkninger fra omgivelser”.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd
Udnyttelse af dagslys – det har måske ikke det største potentiale blandt elforbrugene, men det er vigtigt for velvære
Udnyttelse af passiv solvarme – men undgå overophedning – vegetations løsning – afskærmning som er sæson afhængig. Carsten fik bog fra Ellen som viser afskærmning i glas som er sæson afhængig – men der findes også forskellige typer transparente isoleringer som kan overvejes.
Åben planløsning for udnyttelse af naturlig ventilation udenfor opvarmningsperioder - kan være i modstrid med zoning af bygningen.
Tøjvask, tørreskabe som udnytter gratisvarme fra teknik (i kender dem fra Norske hytter). Men også udvendige tørremuligheder, og let infrastruktur til disse (det skal være bekvemt?)
Svalerum – naturligt kølede reducerer elforbrug køleskabe.
Synliggørelse af forbrug – indbygget i form – farve felt på væg(ge)
Lagdelt facade – lidt lavpraktisk skodder for vinduer om natten – vil sikre også give folk tryghed – reduceret risiko for indbrud.
Dynamiske facader som tilpasser sig årstiderne – den praktiske udmøntning kan vi diskutere
Læforhold omkring bygningen – parcellen


Ad 4. - Energiproducerende virkemidler
· Solceller på tag, facader integreret i vinduer
· Brint anlæg med el og varme produktion, an etableres med fælles katalysator for storparcellen
· Vindmøller – husstands
· Solvarmeanlæg – har modsætningen i boende i forhold til offentlig fjernvarme
· Varmepumpeanlæg
· Osv


Ad 5. - Adfærdsregulerende virkemidler
Adfærdsregulering kan være passiv og aktiv. Passiv vi a den måde bygningen formgives og aktiv via direkte adressering af bruger via adfærdsregulerende tiltag.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd, gentagelse fra form
Synliggørelse af energiforbrug, udnyt konkurrence, give værktøjer til energistyring online tjeneste med forventet forbrug.
Brugerinstruktion – eventuelt audio som ligesom GPS fortæller dig når du har en ikke hensigtsmæssig adfærd, eller fortæller dig hvad du skal gøre – måske for langt ude??
Økonomiske incitamenter synliggøres
Synliggørelse af etiske elementer – Ecological footprint - tanke
Forbrug synliggøres udenpå bygningen??


Ad 6. - Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Brintanlæg
Solceller i vinduer
Dynamisk regulerende vinduer som løbende optimerer solindfald
Husstands / Parcel vindmølle
osv


Ad 7. – Transport
Forholde sig til energiforbrug transport – hjemmearbejde (periodevis) kan reducere energiforbrug. Video udstyr til møder.
Ladestation for elbiler.
Parkeringspladsens lokalisering i bebyggelsen – virkemiddel for storparcellen.



Oslo 30.10.2008
Arne

Spændende læsning. Fine eksempler og god perspektivering fra Jan.

Jeg har indledt mit arbejde med hurtigt og på overslags niveau at lave en BE06 beregning for det eksisterende hus. Foreløbigt har dette resulteret i et samlet energibehov på ca. 195 kwh/m²/år. Jeg er ud over transmissionsarealerne usikker på utætheden/ventilationen. Måske er den sat for højt, måske er den sat for lavt.

Jeg kan endnu ikke helt vurdere hvor højt bygherren rent faktisk går op i det, men hvis vi bl.a. skal konkurrere på det laveste energiforbrug mener jeg, som også en af vore konkurrenter foreslog, at vi skal have defineret et beregningsmæssigt fælles udgangspunkt. F.eks. en fælles udgangspunkts beregning.

Herunder følger mine umiddelbare skud fra hoften indsatsområder.

· Indarbejdning af glas i sydfacaden for at optimere tilskuddet af passiv solvarme. Beregningsmæssigt kan man fristes til at ønske sig så meget mod syd som muligt men der kan være komforthensyn i form af overophedning man skal have løst.
· Etablering af muligheder for effektiv naturlig ventilation. Dette kan fjerne overtemperaturen om sommeren og hvis det planlægges og indarbejdes rigtigt kan gevinsten være enorm. Ikke bare beregningsmæssigt men så sandelig også komfortmæssigt. Man kunne f.eks. arbejde med at lave et ovenlys bånd og åbne op mellem stue og 1. Sal.. Man kunne forestille sig en løsningsmodel hvor ovenlys og eventuelt vinduer i facaden åbner automatisk.
· Solafskærmning.
· Balanceret ventilation med varmegenvinding.
· Bygningens tæthed.
· Kuldebroer ved både fundamenter, vinduer og tag.

Alt skal selvfølgelig ses i en sammenhæng. Glæder mig til at arbejde videre med opgaven.

Energimærke og kedelige tal

Jeg har tilladt mig at tage de kedlige briller på, og lave det, jeg normalt gør.
Jeg har set det eksisterende energimærke igennem, og prøvet at lave mit eget mærke på huset, hvor jeg har prøvet forskellige forbedringsforslag af.

Det eksisterende mærke er allerede nu lidt forældet, og der er et par faktuelle fejl, bl.a. er der regnet med et for lille gulvareal i stueetagen. Der er heller ikke regnet med tab fra varmerør under gulv, og dette varmetab kan normalt kun "glemmes" hvis der er udestyring, og hvis rørene ligger på den varme side af isoleringen (og det gør de ikke normalt i huse fra denne periode) - jeg tror, at det er en forglemmelse! Endelig ser det ud til, at der er sat flere vinduer i, end der er på tegningen, men originale tegninger stemmer nu også sjældent helt overens med husenes stand i dag! Om konstruktionerne i øvrigt er helt korrekte er mindre vigtigt - det vigtige er, at vi selv beskriver de renoverede/ændrede/nye konstruktioner korrekt.

Og nu til nogen af de "kedelige" tal:

Med udgangspunkt i oplysningerne fra det oprindelige mærke (men med korrigeret gulvareal) får jeg et energimærke (efter den nuværende model) på det eksisterende hus svarende til "D", med et energibehov på 169 kWh/m2/år.

Med udgangspunkt i følgende forholdsvis almindelige forbedringer (ikke nødvendigvis rentable i almindelig forstand!) opnår huset et "C"-mærke med et energibehov på 88 kWh/m2/år:
- Udskifte gulve til nye terrændæk med 350 mm isolering. Ud over den rene forbedring af gulvets varmeisolering, flyttes varmerør til den varme side af isoleringen; eller der udføres gulvvarme i hele stueetagen, hvorved fremløbstemperaturen sænkes markant (og medfører et lavere tab!).
- Udskifte tagbelægning og loftskonstruktion (spær kan bevares!) til skråvægge overalt med 350 mm isolering. Iht. tilstandsrapporten skal taget nok alligevel skiftes inden for en overskuelig fremtid. Loftsarealet (og dermed varmetabet) kan evt mindskes ved at fastholde et "hanebåndsloft".
- Udskiftning og efterisolering af lette partier i gavle til 250 mm isolering.
- Udskiftning og efterisolering af lette partier mellem vinduer på vestfacaden til 200 mm isolering.
- Udskiftning af alle vinduer og døre til nye med en lav U-værdi (1,2 eller bedre!) samt mindre kuldebroer ved kanter.
- Udskiftning af fjernvarmeinstallation i garage til ny installation i bryggers, inkl. udestyring. Bedre og mere effektiv installation med styring i forhold til udetemperatur. Ved at flytte installatrionen opnåes endvidere, at evt. spildvarme fra installationen kommer ind i huset. Når huset isoleres bedre og der evt. etableres gulvvarme i stueetagen og med udestyring så kan temperaturen på fremløbet sænkes, og eventuelle tab fra rørstrækninger mindskes tilsvarende.

Med udgangspunkt i ovennævnte forbedringer samt følgende øvrige forslag opnår huset et "B"-mærke (opfylder de nuværende almindelige krav i BR) med et energibehov på 67 kWh/m2/år:
- Stedvis efterisolering af ydermur ved nedtagning af formur, efterisolering til 250 mm samt ny udvendig let beklædning - Her er regnet med murværk på sydgavl (under "altan") samt murværk under vinduer på vestfacaden.
- Solvarmeanlæg med ca. 6 m2 solfanger til produktion af varmt brugsvand. Hvis fjernvarmeinstallationen udskiftes, kan det være en god ide at supplere med solvarme til produktion af varmt brugsvand specielt i sommer-halvåret. På denn måde kan der helt lukkes for fjernvarmeforsyningen om sommeren, når der kun er behov for varmt vand.

Det ville være rart at kunne mindske linje-tabet ved fundamentet, men det er vanskeligt, hvis der ikke udføres udvendig efterisolering af facade og sokkel.

De almindelige krav i det nuværende BR er maksimalt 82 kWh/m2/år, og for et lavenergihus kl. 2 er kravet maksimalt 59 kWh/m2/år.
Bemærk, at man med de "almindelige" forbedringer kan komme meget tæt på de nuværende almindelige krav (88/82 kWh/m2/år) og med enkelte lidt mere vidtgående foranstaltninger kommer tæt på lavenergi kl. 2 (67/59 kWh/m2/år).

Ovennævnte er eksempler på, hvor langt man kan nå med mere almindelige forslag - hvor huset udvendigt i høj grad vil ligne sig selv.

Et hurtigt skøn på økonomien i ovennævnte forslag er ca. 800.000,- inkl. moms - så der er et stykke op til de 2 millioner!

Mon ikke, det er muligt, at udnytte sydgavlen til noget passiv-solvarme - der er i hvert fald mulighed for at indbygge en del glas!

MATSCAPE: Material Mosaic Triplex - Terreform

50% Living House and contiguous Landscape

The three-dimensional form results from landscape and climatic vectors. The grid is encoded as an interpretation of the climatic inputs - solar path, wind forces, rainfall, and ambient temperature - in reference to human desired services – comfort, light, air, water, and electricity.
Site plan/section: land and space merge together in a 3’-2” x 3’-2” mosaic

Link: http://www.archinode.com/c2c.html

Fab tree hab - Archinode

Kunne man gro en energirenovering som en parasit på parcelhuset?
Uddrag af beskrivelse af Fab tree hab:

Living Graft Prefab Structure
Our dwelling is composed with 100% living nutrients. Here traditional anthropocentric doctrines are overturned and human life is subsumed within the terrestrial environs. Home, in this sense, becomes indistinct and fits itself symbiotically into the surrounding ecosystem.
This home concept is intended to replace the outdated design solutions at Habitat for Humanity. We propose a method to grow homes from native trees. A living structure is grafted into shape with prefabricated Computer Numeric Controlled (CNC) reusable scaffolds. Therefore, we enable dwellings to be fully integrated into an ecological community

Link:http://www.terreform.org/projects_habitat_fab.html

Lagdelt facade - FAR - Chile

The project breaks down the “traditional” walls of a house into a series of four delaminated layers ( concrete cave, stacked shelving, milky shell, soft skin ) in between which the different spaces of the house slip. From the inside out the layers build upon one another, both materially and geometrically, blurring the boundary between the interior and the exterior and creating, through the specificity of the different materials used (many of which are not common in architectural applications), a series of qualitatively distinct environments. The building's most standout feature, an energy screen typically used in greenhouse construction, constitutes the outermost layer, creating not only a diffused lighting and comfortably climatized zone inside but also, through its folding and sometimes- reflective/sometimes-translucent surface, contributes to the diamond-cut appearance of the structure.

Link:http://www.f-a-r.net/projects2.htm

Åben plan - akihisa hirata architecture office

Dette kunne være en idé til planen. En åben plan med en række bokse, som kunne fungere som seperate klimazoner. Radiatorer i boksene og brændeovn i det åbne rum. Planen svarer til vores Villa ud-ind.

Link:http://www.futurehousenow.com/2007/10/akihisa-hirata-architecture-offices.html

Hus i komprimeret strå og polycarbonat

Funky halmhus

translucente paneler og et intressant konstruktionsmateriale: Halm komprimeret til konstruktive elementer.

Link: http://www.futurehousenow.com/2007/10/felix-jerusalems-stroh-haus.html

Energi renovering af villa fra 1965

Huset er et parcelhus fra 1965, som før renoveringen havde facader af gule mursten, sort træværk og store glaspartier. Der er bygget til i flere omgange, senest i 2006, hvor huset bl.a. fik en ny tilbygning på 30 kvadratmeter. I dag er huset på 331 kvadratmeter.

Huset ligger i Bredballe og ejes af tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen og hans kone Birgit Schultz Hansen. Ægteparret købte huset for 700.000 kr. i 1975.

Huset blev energirenoveret i forbindelse med en større ombygning, som blev udført fra februar til september 2006. Målet var, at huset efter renoveringen så vidt muligt skulle leve op til de skrappere energikrav, som blev indført i bygningsreglementet den 1. april 2006. Da byggetilladelsen blev udstedt, før de nye regler blev indført, har bygherren dog ikke formelt været forpligtet til at overholde de nye energikrav.

Ægteparret har gennemført følgende energiforbedringer i forbindelse med ombygningen:

Efterisolering af loft
Efterisolering af ydervægge
Efterisolering af gulv
Udskiftning af vinduer
Nyt gasfyr.

Link:http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/generelt-om-energi-og-installationer/energirenovering-og-ombygning-af-parcelhus-fra-1965

Energi renovering af parcelhus fra 1972

Rockwool har udført denne renovering i samarbejde med Sbi og DTU. Det er et godt eksempel på den type indpakning, som ikke ønskes her, men detajlerne projektet er veldokumenteret og nogle af detaljerne kan formodentlig bruges. 

Før energirenoveringen var huset et typisk etplans parcelhus fra 1972 på 158 kvadratmeter med en kombination af murede ydervægge og vægpartier af træ.

Energirenoveringen blev udført fra september til december 2006 og bestod af følgende:
Isolering af taget

• Udvendig efterisolering af ydervægge
  
• Efterisolering af gavle
  
• Isolering af husets sokkel
  
• Udskiftning af vinduer
  
• Tætning
  
• Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
  
• Udskiftning af gammelt gasfyr til nyt gasfyr.
  

Der er tale om en meget omfattende energirenovering, hvor målet var at bringe varmeforbruget ned på et niveau, der svarer til bygningsreglementet krav til et nybygget hus fra 2006.

Beboerne har fået byggefaglig rådgivning af Rockwool, som også har ledet ombygningen. Energirenoveringen blev gennemført som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, hvor meget der kan spares ved at energirenovere et typisk parcelhus fra 1970'erne. Det renoverede parcelhus er bygget i en stil, som er typisk for mange huse fra denne periode, og derfor kan mange af løsningerne helt eller delvist overføres til tilsvarende parcelhuse.

Link: http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/generelt-om-energi-og-installationer/omfattende-energirenovering-af-parcelhus-fra-1972

Kill Your Lawn

Recently, a NASA-funded study, which used satellite data collected by the Department of Defense, determined that, including golf courses, lawns in the United States cover nearly fifty thousand square miles—an area roughly the size of New York State. The same study concluded that most of this New York State-size lawn was growing in places where turfgrass should never have been planted. In order to keep all the lawns in the country well irrigated, the author of the study calculated, it would take an astonishing two hundred gallons of water per person, per day. According to a separate estimate, by the Environmental Protection Agency, nearly a third of all residential water use in the United States currently goes toward landscaping.

Vand

Det kunne være interessant at arbejde med geanvendelse af vand på parcellen. Genanvendelse af gråt og sort spildevand er ifølge nedenstående link ikke aktuelt i et kloakeret område. Regnvand fra taget kan vi derimod bruge aktivt til vanding og- eller skyl i toiletter.

Link:http://www.dr.dk/DR2/Friland/ABC/Alternativ%20spildevandsrensning

Grøn parcel

Det som er mest i øjnefaldende ved de ældre parcelhusområder er de mange store træer og høje hække. Den parklignende karakter er den største æstetiske kvalitet ved områderne. Det er oplagt at inddrage dette i forslaget. Træer giver skygge, optager CO2 og kan anvendes som CO2-neutral brændsel. Begrønnede flader og espalier kan bruges som solafskærmning. Måske kan det nye i parcelhuset element være organisk. Et begrønnet parcelhus?

Billede: zoka zola architects

Link til begrønnede facader og tage: http://www.treehugger.com/files/2008/05/2008-green-roof-winners.php

ESCO

Vi kunne anvende et såkaldt ESCO som finansieringsmodel.
Et ESCO er en totalleverandør af rådgivningsydelse, entreprise, opfølgning på energibesparelser, finansiering samt i visse tilfælde også besparelser på drift og vedligehold. Det er derfor ofte en sammenslutning af flere firmaer med bagvedliggende aftaler med finansieringsinstitutter samt andre underleverandører. Hele projektet betales via besparelser på energiudgiften samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Fordelene ved et samarbejde med et ESCO er typisk:
• Investering i renovering og modernisering finansieres af energibesparelser.
• Ofte en særdeles god rentabilitet af tiltagene.
• ESCO’et garanterer besparelsen, således at projektet er uden økonomisk risiko for bygherren.
• Efter kontraktudløb får bygherren hele besparelsen.

Link til fungerende ESCO i Berlin: http://www.c40cities.org/bestpractices/buildings/berlin_efficiency.jsp

Rockwool Lavenergihus

Dette er Jørgen Søndermarks skræmme-billede i forhold til de udvendige facader. Sådan må det ikke se ud!

Komforthusene

Komforthusene har opført 10 passivhuse i Skibet i Vejle.

De bygger på den tyske Passiv-hausstandard, som foreskriver meget tætte huse med mekanisk ventilation med varmepumpe og varmegenvindning. De er defor ingen direkte reference for os, men er de er alligevel intressant at se vilke modeller, de arbejder med. Westergaard Arkitekter har tegnet et eksklusivt (og meget dyrt) hus med et interessant indvendigt atrium.

Link:http://www.komforthusene.dk/

Arkitektur og energi

Sbi Har udgivet denne bog om sammenhængen arkitektur og energiforbrug.

Det er muligt at skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese de energimæssige sparehensyn i fremtidens lavenergibygninger.

Overordnet tages udgangspunkt i fire forskellige temaer i byggeriet, hvor arkitektur og og energi spiller sammen. Det drejer sig om dagslys, solvarme, råhus og tekniske installationer:
Dagslyset har stor betydning for vores sundhed og velvære i bygninger. Moderate glaspartier og en proportionering af rumhøjde og rumdybde kan give bedre velbefindende og større visuel kvalitet.
Solvarme har traditionelt spillet en vigtig rolle i lavenergiarkitektur. Inden for dette felt kan der skabes synergi mellem solenergi og komfort .
Materialevalget til råhuset kan både øge og mindske bygningers energiforbrug.
Tekniske installationer spiller en stadig voksende rolle i dagens byggeri. Elbesparende teknologier kan bidrage til at skabe fremtidens energineutrale bygninger.

Link:http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-energi

Renovering af enfamiliehuset - Holdninger til arkitektur og økologi

Sbi har udført en undersøgelse om renoveringer af parcelhuse.
Gennem spørgeskemaer og interview er kortlagt, hvilke årsager husejerne har til at bo i eget hus, samt hvilke kvaliteter og ulemper de forbinder med denne boform. Med disse oplysninger fremkommer et grundlag for at pege på virkemidler, der kan fremme arkitektoniske og økologiske hensyn i renoveringen af enfamiliehuset.

Link: http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/renovering-af-enfamiliehuset/renovering-af-enfamiliehuset