onsdag den 17. december 2008

Præsentation_Realea 15.12.08

Én dag, som forandrer din families liv!
Livet i 70'er parcelhuset forandrer sig radikalt på en enkelt dag, når ombygningen til energiparcel skydes igang. Familien forlader huset om morgenen og flytter ind i første etape af en helt ny, nutidig og superenergi-effektiv bolig om aftenen.
Den nye bolig bruger 80% mindre energi end den gamle. Samtidig er den større, lysere og trækker haven helt ind i huset.

Tilgang til opgaven


Der har været 2 overordnede ledetråde for processen:
1. Det gode energidesign bygger på en klar og entydig vision for det færdige byggeri.
2. Det gode energidesign er "robuste" byggerier.

Årstidernes skiften er noget af det bedste ved at bo i Danmark. De præger vores hverdag og påvirker den måde vi er sammen på.
Der er en række ritualer og oplevelser forbundet med hver årstid; julehygge, varme hveder, kakao og kælketure - picninc i haven, de første kartofler, persille, rysteribs og grillpølser, duften af nyslået græs og soltørret sengetøj.
De udgør vigtige omdrejningspunkter i familielivet.
Det er helt centralt, at vores boliger understøtter årstidernes skiften og de ritualer, vi forbinder med dem. De skal være adaptive og tilpasse sig klimaet, åbne sig om sommeren og forbinde have og bolig, og lukke sig beskyttende om vinteren.
Boligen er en vigtig del af vores identitet. Den er symbol på de drømme, vi har om det gode liv - og de signaler den sender, er derfor også meget vigtige.
Idealbillederne er i kraftigt skred i øjeblkket. For bare et par år siden var det hot at have en stor firehjulstrækker i garagen - den signalerede handlekraft, power og et spændende actionpræget liv. I dag er billedet vendt fuldstændig. Firehulstrækkeren opfattes som klodset, forurenende og alt for dyr at køre i. I stedet er det ved at blive sexet, at være bæredygtig. Vi vil gerne signalere, at vi giver mere, end vi tager, og tænker på vores børns fremtid.
Derfor skal tiltagene i energiparcellen være synlige. Naboerne skal kunne se, at vi tænker på miljøet. Desuden er synligheden med til at skabe en øget bevidsthed om energiforbrug i familien og på den måde påvirke vores vaner.
Og videre kan synligheden være med til at udbrede energirenoveringerne ved, at naboer og forbipasserende kan se forandringen, og måske får lyst til selv at komme igang.

Energiparcellens effektivitet afhænger i høj grad af, at familien involverer sig i driften af huset. Der er en forskel på +/- 100 % på det beregnede og det faktiske energiforbrug i boliger. Familiens adfærd betyder altså alt for effekten af de tiltag, der indarbejdes. Spørgsmålet om involvering handler blandt andet om balancen mellem høj- og lavteknoloigiske tiltag. På den ene side er det dejligt, at huset er intelligent og automatisk tilpasser sig omgivelserne. På den anden side, vil vi kunne styre klimaet selv - åbne et vindue, styre varmen effektivt, og tænde, slukke eller dæmpe lyset manuelt.
Åbenhed på tværs af huset kan også styrke involveringen. At vi kan se solen stå ind gennem ovenlysvinduerne om morgnen og varme væggene op.



Projektgruppens første arbejdsmøde
Ideer og bud på forskellige energi-tiltag, som i ugen op til mødet var blevet luftet og udvekslet på denne blog (se historik) blev placeret på en målskive ifht. relevans for energiparcellen og udfra 3 faktorer: økonomi, miljø og livstil.
De forskellige bud og idéer på energitiltag var underinddelt i 3 grupper/farver, som hhv. "fysiske/formmæssige tiltag", (gul) "tekniske tiltag" (orange) og imaterielle tiltag" (grøn).

Isolering


Prototypehuset som idag har uisolerede ydervægge, forsynes med en ny facade og nyt tag, som er tæt og højisoleret. Isoleringen føres ned til underkant fundament og vandret ud derfra for, at mindske varmetabet gennem terrændæk for fundament.

Varme

Varmesystemet udskiftes og flyttes fra garagen ind i bryggerset. Der suppleres med solfangere til opvarmning af brugsvand.

Ventilation

De nye vinduer forsynes med mekanisk styring af naturlig ventilation, som ventilerer huset om sommeren og der indbygges et nyt ventilationsanlæg med forvarmning af indsugningsluften til vintermånderne.

Lys

Vinduerne omdisponeres for at optimere dagslysforhold og solindfald og beplantningen omkring huset tilpasses, så den giver gode lys og skyggeforhold for bygningen.

Energi

Parcelhusene står for langt den største del af energiforbruget i den danske boligmasse. Mange af husene er mørke og dårligt isolerede.
Energiparcellen foreslår en ombygning, som på én gang reducerer parcelhusets nergiforbrug med op til 80%, og skaber en lysere, mere funktionel og tidssvarende bolig.

Typologi

Udgangspunktet for energiparcellen er det klassiske typehus fra 70´erne. Forståelsen for parcelhusområdet og typehusene karakter er meget vigtig for udformningen af projektet.
Hvad er det der er typisk ved dem? Og hvordan vi udnytter husenes typologi til dels indpasse projektet i området, dels at udvikle et koncept som kan anvendes på rigtig mange huse?
Vi har derfor undersøgt de karakteristiske træk ved husene i Skjoldhøjparken. Som der fremgår af dette diagram er husene meget ens. De er typisk omkring otte gange 12 – 14 meter. De er i ét plan med lav rejsning eller 1 1/2 plan med 45 ° rejsning. Størstedelen er orienteret øst – vest, mens de øvrige, som prototypehuset, er orienteret nord-syd. De er placeret på den nordlige eller østlige del af parcellen med fem meter til skel. Enkelte huse har tilføjet en vinkel enten som et vinkel- eller et T-hus. Endelig er der ganske få huse, der som Mejløvænget 8, er hesteskoformede. Husene er overordnet meget ens i størrelse, placering og udformning og derfor ideelle i forhold til udviklingen af pakkeløsninger, som kan anvendes på mange huse.

Typehusenes arkitektur

Arkitektonisk har typehusene også en række gennemgående træk.
Facaderne består af to dele - en tung rød, hvid eller gul teglfacade og lette partier i form af vinduer og ofte træpartier. De lette partier er der hvor boboerne udtrykker sig med farver og nye materialer. Fra klassisk sort eller hvid til brun, blå, lilla og lyserød. Materialerne kan også være skiftet fra malet træ til eternit eller cedertræ.





Taget

Det mest markante ved typehusene er tagene. Dels fordi de ofte er det eneste af huset, der er synligt over hækken, dels fordi de er meget karakteristiske. De er adkilt fra facaderne af en rem som ofte er trukket lidt tilbage. Dette giver huset en klar todeling, hvor taget synes lagt som en "Toblerone" ovenpå huset. Det understreges af gavlene som enten er lukkede trekanter eller i toplanshusene åbne rør med terrasse i gavlen. Typehuse har ikke karnapper eller kviste. Tagene står som store udbrudte, typisk beklædt med bølgeplader, eternitskiffer eller tegl.

Sammenhæng

Energiparcellens arkitektur er en direkte videreførelse af 70`er typerhuset. Det bærende karaktertræk er den store gavltrekant og de markante udhæng, som formmæssigt binder det sammen med resten af området. De store udhæng giver skygge for solen midt på dagen, men laver den lave morgen- og aftensol komme ind i huset. Det skaber en overdækket mellemzone mellem huset og have, hvor barnevognen kan stå tørt, man kan sidde om aftnen, trække ind under en byge eller stille et tørrestativ ud.

Pakker

Vi har sammensat fem pakker, som kan implementeres hver for sig eller i sammenhæng med en eller flere af de andre. De enkelte pakker forbedrer typehusenes energiforbrug, arkitektur og komfort. Hvis de implementeres alle fem udgør de en total renovering af parcellen, som vil bringe dens energiforbrug under energiklasse 1.
Enkelte tiltag - udskiftning af vinduer og varmeanlæg - går igen i flere pakker, da disse tiltag i langt de fleste tilfælde vil være en fordel at udføre. Vi foreslår, at fire af pakkerne implementeres i prototypehuset.
De fem pakker er:
Tag, bokse, facader, terrændæk og have. I det følgende er de beskrevet hver for sig, og vist i sammenhæng prototypehuset. Beregningerne på de følgende sider giver et hurtigt overblik og indholdet i pakkerne og deres effekt.
Skemaet viser planer om til- og ombygning indenfor det næste år i et stort antal husstande.
Det ses tydeligt, at køkken og bad vægtes højt.

På skemaet er nu tilkoblet de forskellige pakker, der kan udføres gennem energiparcellen og som inkludrer det pågældende område.

Energiberegning for de pågældende pakker hver for sig, og flere sat sammen.
fortsat...

Tiltag: Tag

En helt ny overetage med tre værelser, opholdrum og badeværelse. Isolering af tag, nye ovenlys med energiruder, åbning til stueplan, visuel sammenhæng mellem værelser. Montage af solfangere til opvarmning af brugsvand.
De markerede trekantede gavle er et af de mest markante træk i parcelhusområdet. På et 70´er hus er taget trukket ud over underetagen og markeret som en selvstændig bygningsdel, som synes at være placeret oven på en base. Dette særkende fastholdes helt bogstaveligt i energiparcellen.
Tag-pakken udføres som fire præfabrikerede moduler, der køres til pladsen og hejses på plads på underetagen. Systemet er tidligere afprøvet af Tømrer Henrik Hedeager, der har fungeret som sparringspartner i udviklingen af pakken.Produktionsformen har en række fordele: Udskiftningen kan gennemføres på en enkelt dag.Arbejdet på taget sker under styrede forhold på værksted uden gener for beboerne.Byggeperioden minimeres til gavn for beboere og naboer.
Reference: Tømrer Henrik Hedeager
Reference: Tømrer Henrik Hedeager
3D model af første bud på energiparcellens spærkonstruktion (beregnet af Løve Savværk).
Taget indeholder 3 nye værelser, et fællesrum og et badeværelse. I forholdt til etplanshusene, som er størstedelen af parcelhusene, giver det en forøgelse af boligarealet på 80 – 100 m2 uden at bygningens fodaftryk ændres.
Tiltaget kan bidrage til at fortætte parcelhusområdet og give plads til flere beboere samtidig med at energiforbruget på parcellen nedsættes markant.

Tiltag: Bokse

Ny indretning af stueetagen.
Etablering af klimazoner, gennemlysning, Naturlig ventilation. Etablering af bad i gæstetoilettet. Udskiftning af varmeanlæg. Nye vinduer i stueplan.
De traditionelle typehuse er indrettet omkring en fordelingsgang som forbinder de store åbne rum - stue og spisestue - med entre, bryggers, køkken, toiletter og værelser. Boksene fastholder forholdet af åbne og lukkede funktioner, men erstatter pistolgangen med et åbent rumforløb og justerer på funktionerne, så de svarer til en nutidig families behov. En del af den store stue inddrages til et værelse, mens køkkenet åbnes mod spiseområdet.
Renoveringen af stueetagen går igang, når familien er installeret i den nye overetage.
Boks-pakken åbner for dagslys fra alle verdenshjørner og giver mulighed for naturlig ventilation på tværs af huset. Væggene mellem lukkede og åbne funktioner isoleres, så de kan etableres forskellige klimazoner i huset. Soveværelset kan for eksempel være køligt, viktualierummet koldt og fællesrum og børneværelser lune. Ligeledes varieres dagslysniveauet i rummene, så fællesrummet har en dagslysfaktor på minimum 5%, mens de øvrige rum holdes på omkring 2-4 %, alt efter funktionerne. Lavt i soveværelset, hvor man sjældent opholder sig om dagen, og højt i børneværelserne.
Skitse-model af boks-konceptet.
Eksisterende plan.
Boksene udgør selvstændige klima- og dagslys-zoner.
De åbner for dagslys fra alle retninger,
og for naturlig tværventilation.
En gruppe eksisterende huse på Farøvænget i Skjoldhøj.
Boksene kan udføres i alle typehuse. Her vises et bud på udformningen på den pågældende gruppe eksisterende huse på Farøvænget, Skjoldhøj.
Boks-kernerne i stueplan 1:100 med køkken, bryggers, bad og værelse.
Den samlede stueplan 1:100.


1. sals plan 1:100.

Tiltag: Facade

Efterisolering af facader og erstatning af ydervæg. Efterisolering af fundamenter. Nye vinduer i stueetagen. Etablering af styret naturlig ventilation, nyt varmeanlæg, etablering af omfangsdræn.
Facaderne på parcelhuse er typisk meget dårligt isolerede eller helt uisolerede. I nogle tilfælde er der en et hulrum i facaden, som kan efterisoleres, i andre – som i tilfældet med prototypehuset er der tale om en lille spalte, der ikke giver mulighed for at isolere huset. I sådanne tilfælde er den bedste løsning at nedrive ydervæggen, isolere og erstatte facaden med en ny let ydervæg.
For at lukke for linietabet fra fundamentet føres isoleringen helt ned til undersiden af fundamentet.


I energiparcellen foreslås den nye facade beklædt med glasfiber armerede betonplader i hvid, grå eller sort.