
torsdag den 18. december 2008
onsdag den 17. december 2008
Præsentation_Realea 15.12.08

Livet i 70'er parcelhuset forandrer sig radikalt på en enkelt dag, når ombygningen til energiparcel skydes igang. Familien forlader huset om morgenen og flytter ind i første etape af en helt ny, nutidig og superenergi-effektiv bolig om aftenen.
Den nye bolig bruger 80% mindre energi end den gamle. Samtidig er den større, lysere og trækker haven helt ind i huset.
Tilgang til opgaven

Årstidernes skiften er noget af det bedste ved at bo i Danmark. De præger vores hverdag og påvirker den måde vi er sammen på.
Der er en række ritualer og oplevelser forbundet med hver årstid; julehygge, varme hveder, kakao og kælketure - picninc i haven, de første kartofler, persille, rysteribs og grillpølser, duften af nyslået græs og soltørret sengetøj.
De udgør vigtige omdrejningspunkter i familielivet.
Det er helt centralt, at vores boliger understøtter årstidernes skiften og de ritualer, vi forbinder med dem. De skal være adaptive og tilpasse sig klimaet, åbne sig om sommeren og forbinde have og bolig, og lukke sig beskyttende om vinteren.

Idealbillederne er i kraftigt skred i øjeblkket. For bare et par år siden var det hot at have en stor firehjulstrækker i garagen - den signalerede handlekraft, power og et spændende actionpræget liv. I dag er billedet vendt fuldstændig. Firehulstrækkeren opfattes som klodset, forurenende og alt for dyr at køre i. I stedet er det ved at blive sexet, at være bæredygtig. Vi vil gerne signalere, at vi giver mere, end vi tager, og tænker på vores børns fremtid.
Derfor skal tiltagene i energiparcellen være synlige. Naboerne skal kunne se, at vi tænker på miljøet. Desuden er synligheden med til at skabe en øget bevidsthed om energiforbrug i familien og på den måde påvirke vores vaner.
Og videre kan synligheden være med til at udbrede energirenoveringerne ved, at naboer og forbipasserende kan se forandringen, og måske får lyst til selv at komme igang.

Energiparcellens effektivitet afhænger i høj grad af, at familien involverer sig i driften af huset. Der er en forskel på +/- 100 % på det beregnede og det faktiske energiforbrug i boliger. Familiens adfærd betyder altså alt for effekten af de tiltag, der indarbejdes. Spørgsmålet om involvering handler blandt andet om balancen mellem høj- og lavteknoloigiske tiltag. På den ene side er det dejligt, at huset er intelligent og automatisk tilpasser sig omgivelserne. På den anden side, vil vi kunne styre klimaet selv - åbne et vindue, styre varmen effektivt, og tænde, slukke eller dæmpe lyset manuelt.
Åbenhed på tværs af huset kan også styrke involveringen. At vi kan se solen stå ind gennem ovenlysvinduerne om morgnen og varme væggene op.
Isolering
Varme
Ventilation
Lys

Energi
Typologi

Hvad er det der er typisk ved dem? Og hvordan vi udnytter husenes typologi til dels indpasse projektet i området, dels at udvikle et koncept som kan anvendes på rigtig mange huse?
Vi har derfor undersøgt de karakteristiske træk ved husene i Skjoldhøjparken. Som der fremgår af dette diagram er husene meget ens. De er typisk omkring otte gange 12 – 14 meter. De er i ét plan med lav rejsning eller 1 1/2 plan med 45 ° rejsning. Størstedelen er orienteret øst – vest, mens de øvrige, som prototypehuset, er orienteret nord-syd. De er placeret på den nordlige eller østlige del af parcellen med fem meter til skel. Enkelte huse har tilføjet en vinkel enten som et vinkel- eller et T-hus. Endelig er der ganske få huse, der som Mejløvænget 8, er hesteskoformede. Husene er overordnet meget ens i størrelse, placering og udformning og derfor ideelle i forhold til udviklingen af pakkeløsninger, som kan anvendes på mange huse.
Typehusenes arkitektur

Facaderne består af to dele - en tung rød, hvid eller gul teglfacade og lette partier i form af vinduer og ofte træpartier. De lette partier er der hvor boboerne udtrykker sig med farver og nye materialer. Fra klassisk sort eller hvid til brun, blå, lilla og lyserød. Materialerne kan også være skiftet fra malet træ til eternit eller cedertræ.
Taget

Sammenhæng

Pakker

Enkelte tiltag - udskiftning af vinduer og varmeanlæg - går igen i flere pakker, da disse tiltag i langt de fleste tilfælde vil være en fordel at udføre. Vi foreslår, at fire af pakkerne implementeres i prototypehuset.
De fem pakker er:
Tag, bokse, facader, terrændæk og have. I det følgende er de beskrevet hver for sig, og vist i sammenhæng prototypehuset. Beregningerne på de følgende sider giver et hurtigt overblik og indholdet i pakkerne og deres effekt.
Tiltag: Tag

De markerede trekantede gavle er et af de mest markante træk i parcelhusområdet. På et 70´er hus er taget trukket ud over underetagen og markeret som en selvstændig bygningsdel, som synes at være placeret oven på en base. Dette særkende fastholdes helt bogstaveligt i energiparcellen.


Tiltaget kan bidrage til at fortætte parcelhusområdet og give plads til flere beboere samtidig med at energiforbruget på parcellen nedsættes markant.
Tiltag: Bokse

Etablering af klimazoner, gennemlysning, Naturlig ventilation. Etablering af bad i gæstetoilettet. Udskiftning af varmeanlæg. Nye vinduer i stueplan.
De traditionelle typehuse er indrettet omkring en fordelingsgang som forbinder de store åbne rum - stue og spisestue - med entre, bryggers, køkken, toiletter og værelser. Boksene fastholder forholdet af åbne og lukkede funktioner, men erstatter pistolgangen med et åbent rumforløb og justerer på funktionerne, så de svarer til en nutidig families behov. En del af den store stue inddrages til et værelse, mens køkkenet åbnes mod spiseområdet.
Renoveringen af stueetagen går igang, når familien er installeret i den nye overetage.

Tiltag: Facade

Facaderne på parcelhuse er typisk meget dårligt isolerede eller helt uisolerede. I nogle tilfælde er der en et hulrum i facaden, som kan efterisoleres, i andre – som i tilfældet med prototypehuset er der tale om en lille spalte, der ikke giver mulighed for at isolere huset. I sådanne tilfælde er den bedste løsning at nedrive ydervæggen, isolere og erstatte facaden med en ny let ydervæg.
Abonner på:
Opslag (Atom)