Tagkonstruktion med integreret rem

Modellen er udført af Løve Savværk, som har leveret spærene til projektet i Randers (Se tidligere indlæg). De tredobbelte spær omkring midtersektionen anvendes, når taget hejses på plads.

Pakker

1 Nyt varmesystem med ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Åbning af stueplanen efter boksprincippet.
Nye vinduer med lavenergiruder og styring for naturlig ventilation.
2 nye ovenlys med oplukke i eksisterende tag og skakte til ovenlys (hvis tagpakken ikke vælges)

2 Ny topisoleret tageetage med 3 nye værelser og nyt badeværelse.

3 Efterisolering af facader og fundament.

4 Efterisolering af terrændæk (vælges sammen med mindst en af de andre pakker)

5 Omlægning af haven

Pakkerne kan vælges hver for sig eller kombineres. De kan også med fordel kombineres med mindre indgreb som efterisolering af eksisterende facader eller tag.

De fire prøvehuse kunne udføres således:

Prototypehuset: Pakke 1-5
Familie aktiv: Pakke 1+2+3+5
Familie passiv: Pakke 1+2+5
Ældre par: Pakke 1+5

Pakker

1. Ny Energi.
Flytning af varmeanlæg fra garage til bryggers. Etablering af ventilationsanlæg. Indretning af nyt bryggers. Ombygning af toilet i stuen til badeværelse.
Varmeanlæg: 120.000 kr
Ventilationsanlæg: 80.000 kr
Badeværelse: 50.000 kr
Bryggers: 20.000 kr
Tømrer: 30.000 kr
I alt: 325.000 kr

Effekt: 81.2 kWt/m2/år
i alt: 14.291 kWt/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 1,48 kr

2. Bokse
Åbning til kip i det centrale rum i huset. nye ovenlys, solfanger til brugsvand, naturlig ventilation inkl. styring, nyt køkken, nyt badeværelse på 1. sal.
Nyt bad: 100.000 kr
Nyt Køkken: 100.000 kr
Ny trappe: 50.000 kr
Nyt tag/facade inkl. ovenlys mellem bokse: 150.000 kr
4,5 m2 solfangere til brugsvand 50.000 kr
Beklædning med PCM materialer - feks. lerplader 50.000 kr
Maling og efterreparationer: 50.000 kr
I alt: 550.000 kr

Effekt:
I alt:
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden:



3. Nye vinduer og lette partier:
Nye 3 lags lavenergi vinduer: 150.000 kr
Udskiftning 20.000 kr
Efterisolering af lette partier 30.000 kr
I alt: 200.000 kr

Effekt: 60 kWt/m2/år
I alt: 10.560 kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 0,63 kr

4. Nyt tag
Efterisolering af tag og ny tagbeklædning: 325.000 kr
Klip af udhæng, forstærkning af spær og let beklædning 75.000 kr
Nye ovenlys 50.000 kr
I alt: 450.000 kr

Effekt: 25 kWt/m2/år
I alt: 4.400 kWh
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 3,40 kr


5. Ny beklædning af murede facade og sokkel
Nedrivning af eksisterende murværk ?
Ny isoleret ydervæg ?

Effekt: kWt/m2/år
I alt: kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: kr


5. Solceller på garagetag
Montering og installering af 20 m2 solceller på garage. 70.000 kr
Effekt: 13 kWt/m2/år
I alt: 2288 kWh/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 2,04 kr

Ombygningen skridt for skridt

1. Hybrid ventilation
Kombination af naturlig og mekanisk ventilation med reduceret luftskifte.

Effekt: 9680 kWt
Pris: 85.0000 kr. +++

2. Vinduer
Udskiftning og forøgelse af vinduer til 3-lags lavenergiruder som Scanglas klima+
med aktiv solafskærmning/skodder på tag og udskiftning af lette facadepartier.

Effekt: 10380 kWt
Pris: 300.000 kr.
+++++

3. Flytning af fjernvarme og brugsvand fra uisoleret garage til bryggers

Effekt: 9680 kWt
Pris: XXXXXX kr.
+

4. Opbygning af bokse med klimazoner

Effekt: XXXXX kWt.
Pris: XXXXX kr.
+++++

5. Pladser til tøjtørring om sommeren og skift til kondenstørretumbler om vinteren.

Effekt: 1000 kWt
Pris: 20.000 kr.
+++++

6. Efterisolering af eksisterende teglmure med 100 mm Perlite.
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
++

7. Udskiftning af tag

Effekt: XXXX kWt
Pris: 200.000 kr.
+++++


8. Ny udvendig isolering og beplantet stålnet på nordfacadenPris: XXXX kr.
Effekt: XXXXX kWt
+++

9. Væksthus på sydfacade.Forvarmer luften om vinteren og isolerer. Åbnes helt på varme dage.
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
+++++



10. Udskiftning af terrændæk

Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+

11. Opbygning af nye teglfacader uden på de eksisterende murskiver

Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+/+++++

12. Performativ have som giver læ og styrer solindfald og skygge på huset, forbedrer lysforhold og sparer brændstof til plæneklipning.Effekt: XXXX kWt
Pris: 50.000 kr.
+++++

13. Fugt og temperatur regulerende materialer – feks. lerplader.Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
+++
14. Nyt køkken i åben forbindelse med fælles rummet med lavenergi hvidevarer.
Effekt: XXXX kWt
Pris: 100.000 kr.
+++++
15. Nye badeværelser:
Pris: 150.000 kr.
Effekt: XXXXX kWt
+++++

16. Brændeovn og opmuret skorsten Højeffektiv med minimal udledning af partikler som Varmepipa.
Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++


17. 10 m2 Solceller på tag
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

18. 10 m2 solfangere på tag

Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

19. 10 m2 solfangere på sydvendt tagflade på carport.

Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

20. Shelter og viktualierum i haven

Effekt: XXXXX kWt
Pris: 20.000 kr.
+++++

Brainstrom mulige energi tiltag

Energi overvejelser


Jeg har som indledning valgt at tage udgangspunkt i en parcellen, storparcellen og den overordnede energimæssige kontekst. Jeg tror vi skal se på løsningerne i alle disse sammenhænge og så vurdere fordele og ulemper.

Derudover skal vi se på det tidsmæssige perspektiv – vi diskuterede det i Odense og verisoner for 2010, 2015, og 2020 kunne være et relevant udgangspunkt. I det efterfølgende tager jeg foreløbigt udgangspunkt i version 2010

Endeligt tror vi skal dele vores indledende diskussion/analyse om i en række principielle overordnede tilgange til hvordan energiforbruget i bygningen kan reduceres. Jeg kan umiddelbart opliste følgende væsentlige tilgange:

Parcellen:
Byggetekniske virkemidler omfatter hovedsagligt kendte byggetekniske løsninger – efterisolering – udskiftning af vinduer osv.
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering
Transport

Storparcellen:
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering

Energimæssig kontekst:
Beskrivelse af scenarier for energiforsyninger år 2010, 2015 og 2020
Specielt med fokus på fordeling el/varme

Procesmæssigt kan en fremgangsmåde være at tage udgangspunkt i Kyoto trekanten som har følgende tilgang:
Reduktion af energiforbrug – punkt 1 -5 i ovenstående
Brug af vedvarende energi – punkt 6 i ovenstående
Rest dækkes med fossil energi – her fjernvarme

Jeg har i det følgende brainstormingsagtigt skrevet mine stikord. Jeg har ikke opdelt på parcel, storparcel og energimæssig kontekst

Ad 1. – Byggetekniske virkemidler.

Jan og Per har allerede lavet en rigtig god og dækkende liste over muligheder. Jeg kan tilføje følgende.
Høj ambition på vinduer – med U-værdier ned til passiv standard – det skal dog sikres at de fås i en fornuftig udførelse – men Velfac har et produkt på vej der opfylder kravet, samtidigt med at det ikke har for tungt et udtryk (det samm har VELFAC konkurenter). Ellen Kathrine kan evt. sige noget om dette.

Ad 2. – Tekniske virkemidler:
Ventilations anlæg med høj varmegenvinding – modstrømsveksler. Forvarmning af luft via jordslager i terræn dæk (vi bliver nok nødt til at skifte det). Kanaler og anlæg placeres indenfor klimaskærm, det gør at tab nyttiggøres. Vi skal overveje hvordan vi skaber temperatur reguleringen individulet i hvert rum (og om vi skal tilstræbe det) – det kan fin optimere energiforbrug/komfort
Hybrid ventilation med naturlig ventilation udenfor opvarmningssæsoen og mekanisk ventilation i opvarmningssæsonen
Lavtemperaturanlæg (hvis nødvendigt når vi har ventilation)med kombination af gulvvarme og radiator varme. Radiatorer hvor vi ønsker at variere temperaturen over døgnet. Minimer brug af gulvvarme – god oplevelse af overfladetemperatur sikres via materiale – træ bedre end hårdt materiale som opfattes mere koldt.
Energieffektive pumper
Reduktion af energiforbrug tøjvask – kombination af kondenstørrer med ventilationen, evt. affugter i tørrerum se også form
Avancerede styringer:
Reduktion af standby forbrug el
Styring af driftstid på alle hårde hvidevarer, tarif styring
Tilstedeværelsesfølere
Adaptive som tilpasser belysning efter bruger
Synliggørelse forbrug – energi speedometer i en avanceret udgave – se også form
Behovsregulering af ventilationsanlæg, udfra luftkvalitet CO2 og fugt.
osv
Lavvolt anlæg til belysning forberedt for solceller?
Energi effektive hårde hvidevarer
LED udendørs belysning – også på parcel

Ad 3. – Formmæssige virkemidler:
Bevidst placering af rør for varme og brugsvand. Alle varme rør i terræn på den varme side af isolering, koldtvandsrør på den kolde side, under isolering.
”Teknikrum” placeres indenfor klimaskærm.
Industrielt design – pakkeløsninger – systemleverancer – dette har jeg ikke hovedgrebet på.
Tæthed – eller åben bygning – jeg mener vi skal gå efter tæt bygning som hovedregel men at evt. i områder med mere lempelige krav til indeklima kan vælge mere åben strategi.
mmer til gode).
Klimazoning, kan vi sige at nogle rum ikke varmes op hele året – vi kan lave løsninger hvor folk selv kan bestemme, så vil den ivrige kunne kommelangt ned i energiforbrug, men det kan også være fordi man ikke har behov for rummet altid, så skal vi lave en løsning der har en ”hurtig dynamik”, kan tændes og slukkes hurtigt, billedligt som vi tænder og slukker lyset. Billedligt huset ”som levende organisme som løbende kan tilpasse sig krav og påvirkninger fra omgivelser”.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd
Udnyttelse af dagslys – det har måske ikke det største potentiale blandt elforbrugene, men det er vigtigt for velvære
Udnyttelse af passiv solvarme – men undgå overophedning – vegetations løsning – afskærmning som er sæson afhængig. Carsten fik bog fra Ellen som viser afskærmning i glas som er sæson afhængig – men der findes også forskellige typer transparente isoleringer som kan overvejes.
Åben planløsning for udnyttelse af naturlig ventilation udenfor opvarmningsperioder - kan være i modstrid med zoning af bygningen.
Tøjvask, tørreskabe som udnytter gratisvarme fra teknik (i kender dem fra Norske hytter). Men også udvendige tørremuligheder, og let infrastruktur til disse (det skal være bekvemt?)
Svalerum – naturligt kølede reducerer elforbrug køleskabe.
Synliggørelse af forbrug – indbygget i form – farve felt på væg(ge)
Lagdelt facade – lidt lavpraktisk skodder for vinduer om natten – vil sikre også give folk tryghed – reduceret risiko for indbrud.
Dynamiske facader som tilpasser sig årstiderne – den praktiske udmøntning kan vi diskutere
Læforhold omkring bygningen – parcellen


Ad 4. - Energiproducerende virkemidler
· Solceller på tag, facader integreret i vinduer
· Brint anlæg med el og varme produktion, an etableres med fælles katalysator for storparcellen
· Vindmøller – husstands
· Solvarmeanlæg – har modsætningen i boende i forhold til offentlig fjernvarme
· Varmepumpeanlæg
· Osv


Ad 5. - Adfærdsregulerende virkemidler
Adfærdsregulering kan være passiv og aktiv. Passiv vi a den måde bygningen formgives og aktiv via direkte adressering af bruger via adfærdsregulerende tiltag.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd, gentagelse fra form
Synliggørelse af energiforbrug, udnyt konkurrence, give værktøjer til energistyring online tjeneste med forventet forbrug.
Brugerinstruktion – eventuelt audio som ligesom GPS fortæller dig når du har en ikke hensigtsmæssig adfærd, eller fortæller dig hvad du skal gøre – måske for langt ude??
Økonomiske incitamenter synliggøres
Synliggørelse af etiske elementer – Ecological footprint - tanke
Forbrug synliggøres udenpå bygningen??


Ad 6. - Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Brintanlæg
Solceller i vinduer
Dynamisk regulerende vinduer som løbende optimerer solindfald
Husstands / Parcel vindmølle
osv


Ad 7. – Transport
Forholde sig til energiforbrug transport – hjemmearbejde (periodevis) kan reducere energiforbrug. Video udstyr til møder.
Ladestation for elbiler.
Parkeringspladsens lokalisering i bebyggelsen – virkemiddel for storparcellen.



Oslo 30.10.2008
Arne

Energimærke og kedelige tal

Jeg har tilladt mig at tage de kedlige briller på, og lave det, jeg normalt gør.
Jeg har set det eksisterende energimærke igennem, og prøvet at lave mit eget mærke på huset, hvor jeg har prøvet forskellige forbedringsforslag af.

Det eksisterende mærke er allerede nu lidt forældet, og der er et par faktuelle fejl, bl.a. er der regnet med et for lille gulvareal i stueetagen. Der er heller ikke regnet med tab fra varmerør under gulv, og dette varmetab kan normalt kun "glemmes" hvis der er udestyring, og hvis rørene ligger på den varme side af isoleringen (og det gør de ikke normalt i huse fra denne periode) - jeg tror, at det er en forglemmelse! Endelig ser det ud til, at der er sat flere vinduer i, end der er på tegningen, men originale tegninger stemmer nu også sjældent helt overens med husenes stand i dag! Om konstruktionerne i øvrigt er helt korrekte er mindre vigtigt - det vigtige er, at vi selv beskriver de renoverede/ændrede/nye konstruktioner korrekt.

Og nu til nogen af de "kedelige" tal:

Med udgangspunkt i oplysningerne fra det oprindelige mærke (men med korrigeret gulvareal) får jeg et energimærke (efter den nuværende model) på det eksisterende hus svarende til "D", med et energibehov på 169 kWh/m2/år.

Med udgangspunkt i følgende forholdsvis almindelige forbedringer (ikke nødvendigvis rentable i almindelig forstand!) opnår huset et "C"-mærke med et energibehov på 88 kWh/m2/år:
- Udskifte gulve til nye terrændæk med 350 mm isolering. Ud over den rene forbedring af gulvets varmeisolering, flyttes varmerør til den varme side af isoleringen; eller der udføres gulvvarme i hele stueetagen, hvorved fremløbstemperaturen sænkes markant (og medfører et lavere tab!).
- Udskifte tagbelægning og loftskonstruktion (spær kan bevares!) til skråvægge overalt med 350 mm isolering. Iht. tilstandsrapporten skal taget nok alligevel skiftes inden for en overskuelig fremtid. Loftsarealet (og dermed varmetabet) kan evt mindskes ved at fastholde et "hanebåndsloft".
- Udskiftning og efterisolering af lette partier i gavle til 250 mm isolering.
- Udskiftning og efterisolering af lette partier mellem vinduer på vestfacaden til 200 mm isolering.
- Udskiftning af alle vinduer og døre til nye med en lav U-værdi (1,2 eller bedre!) samt mindre kuldebroer ved kanter.
- Udskiftning af fjernvarmeinstallation i garage til ny installation i bryggers, inkl. udestyring. Bedre og mere effektiv installation med styring i forhold til udetemperatur. Ved at flytte installatrionen opnåes endvidere, at evt. spildvarme fra installationen kommer ind i huset. Når huset isoleres bedre og der evt. etableres gulvvarme i stueetagen og med udestyring så kan temperaturen på fremløbet sænkes, og eventuelle tab fra rørstrækninger mindskes tilsvarende.

Med udgangspunkt i ovennævnte forbedringer samt følgende øvrige forslag opnår huset et "B"-mærke (opfylder de nuværende almindelige krav i BR) med et energibehov på 67 kWh/m2/år:
- Stedvis efterisolering af ydermur ved nedtagning af formur, efterisolering til 250 mm samt ny udvendig let beklædning - Her er regnet med murværk på sydgavl (under "altan") samt murværk under vinduer på vestfacaden.
- Solvarmeanlæg med ca. 6 m2 solfanger til produktion af varmt brugsvand. Hvis fjernvarmeinstallationen udskiftes, kan det være en god ide at supplere med solvarme til produktion af varmt brugsvand specielt i sommer-halvåret. På denn måde kan der helt lukkes for fjernvarmeforsyningen om sommeren, når der kun er behov for varmt vand.

Det ville være rart at kunne mindske linje-tabet ved fundamentet, men det er vanskeligt, hvis der ikke udføres udvendig efterisolering af facade og sokkel.

De almindelige krav i det nuværende BR er maksimalt 82 kWh/m2/år, og for et lavenergihus kl. 2 er kravet maksimalt 59 kWh/m2/år.
Bemærk, at man med de "almindelige" forbedringer kan komme meget tæt på de nuværende almindelige krav (88/82 kWh/m2/år) og med enkelte lidt mere vidtgående foranstaltninger kommer tæt på lavenergi kl. 2 (67/59 kWh/m2/år).

Ovennævnte er eksempler på, hvor langt man kan nå med mere almindelige forslag - hvor huset udvendigt i høj grad vil ligne sig selv.

Et hurtigt skøn på økonomien i ovennævnte forslag er ca. 800.000,- inkl. moms - så der er et stykke op til de 2 millioner!

Mon ikke, det er muligt, at udnytte sydgavlen til noget passiv-solvarme - der er i hvert fald mulighed for at indbygge en del glas!

Energi renovering af villa fra 1965

Huset er et parcelhus fra 1965, som før renoveringen havde facader af gule mursten, sort træværk og store glaspartier. Der er bygget til i flere omgange, senest i 2006, hvor huset bl.a. fik en ny tilbygning på 30 kvadratmeter. I dag er huset på 331 kvadratmeter.

Huset ligger i Bredballe og ejes af tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen og hans kone Birgit Schultz Hansen. Ægteparret købte huset for 700.000 kr. i 1975.

Huset blev energirenoveret i forbindelse med en større ombygning, som blev udført fra februar til september 2006. Målet var, at huset efter renoveringen så vidt muligt skulle leve op til de skrappere energikrav, som blev indført i bygningsreglementet den 1. april 2006. Da byggetilladelsen blev udstedt, før de nye regler blev indført, har bygherren dog ikke formelt været forpligtet til at overholde de nye energikrav.

Ægteparret har gennemført følgende energiforbedringer i forbindelse med ombygningen:

Efterisolering af loft
Efterisolering af ydervægge
Efterisolering af gulv
Udskiftning af vinduer
Nyt gasfyr.

Link:http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/generelt-om-energi-og-installationer/energirenovering-og-ombygning-af-parcelhus-fra-1965

Energi renovering af parcelhus fra 1972

Rockwool har udført denne renovering i samarbejde med Sbi og DTU. Det er et godt eksempel på den type indpakning, som ikke ønskes her, men detajlerne projektet er veldokumenteret og nogle af detaljerne kan formodentlig bruges. 

Før energirenoveringen var huset et typisk etplans parcelhus fra 1972 på 158 kvadratmeter med en kombination af murede ydervægge og vægpartier af træ.

Energirenoveringen blev udført fra september til december 2006 og bestod af følgende:
Isolering af taget

• Udvendig efterisolering af ydervægge
  
• Efterisolering af gavle
  
• Isolering af husets sokkel
  
• Udskiftning af vinduer
  
• Tætning
  
• Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
  
• Udskiftning af gammelt gasfyr til nyt gasfyr.
  

Der er tale om en meget omfattende energirenovering, hvor målet var at bringe varmeforbruget ned på et niveau, der svarer til bygningsreglementet krav til et nybygget hus fra 2006.

Beboerne har fået byggefaglig rådgivning af Rockwool, som også har ledet ombygningen. Energirenoveringen blev gennemført som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, hvor meget der kan spares ved at energirenovere et typisk parcelhus fra 1970'erne. Det renoverede parcelhus er bygget i en stil, som er typisk for mange huse fra denne periode, og derfor kan mange af løsningerne helt eller delvist overføres til tilsvarende parcelhuse.

Link: http://www.bolius.dk/viden/fakta/installationer-og-energi/generelt-om-energi-og-installationer/omfattende-energirenovering-af-parcelhus-fra-1972

Renovering af enfamiliehuset - Holdninger til arkitektur og økologi

Sbi har udført en undersøgelse om renoveringer af parcelhuse.
Gennem spørgeskemaer og interview er kortlagt, hvilke årsager husejerne har til at bo i eget hus, samt hvilke kvaliteter og ulemper de forbinder med denne boform. Med disse oplysninger fremkommer et grundlag for at pege på virkemidler, der kan fremme arkitektoniske og økologiske hensyn i renoveringen af enfamiliehuset.

Link: http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/renovering-af-enfamiliehuset/renovering-af-enfamiliehuset