Model - EnergiParcel

Model - 1. sal og stueetage

Model - stueetage

Præsentation_Realea 15.12.08

Én dag, som forandrer din families liv!
Livet i 70'er parcelhuset forandrer sig radikalt på en enkelt dag, når ombygningen til energiparcel skydes igang. Familien forlader huset om morgenen og flytter ind i første etape af en helt ny, nutidig og superenergi-effektiv bolig om aftenen.
Den nye bolig bruger 80% mindre energi end den gamle. Samtidig er den større, lysere og trækker haven helt ind i huset.

Tilgang til opgaven

Der har været 2 overordnede ledetråde for processen:

1. Det gode energidesign bygger på en klar og entydig vision for det færdige byggeri.

2. Det gode energidesign er "robuste" byggerier.

Årstidernes skiften er noget af det bedste ved at bo i Danmark. De præger vores hverdag og påvirker den måde vi er sammen på.

Der er en række ritualer og oplevelser forbundet med hver årstid; julehygge, varme hveder, kakao og kælketure - picninc i haven, de første kartofler, persille, rysteribs og grillpølser, duften af nyslået græs og soltørret sengetøj.

De udgør vigtige omdrejningspunkter i familielivet.

Det er helt centralt, at vores boliger understøtter årstidernes skiften og de ritualer, vi forbinder med dem. De skal være adaptive og tilpasse sig klimaet, åbne sig om sommeren og forbinde have og bolig, og lukke sig beskyttende om vinteren.

Boligen er en vigtig del af vores identitet. Den er symbol på de drømme, vi har om det gode liv - og de signaler den sender, er derfor også meget vigtige.
Idealbillederne er i kraftigt skred i øjeblkket. For bare et par år siden var det hot at have en stor firehjulstrækker i garagen - den signalerede handlekraft, power og et spændende actionpræget liv. I dag er billedet vendt fuldstændig. Firehulstrækkeren opfattes som klodset, forurenende og alt for dyr at køre i. I stedet er det ved at blive sexet, at være bæredygtig. Vi vil gerne signalere, at vi giver mere, end vi tager, og tænker på vores børns fremtid.
Derfor skal tiltagene i energiparcellen være synlige. Naboerne skal kunne se, at vi tænker på miljøet. Desuden er synligheden med til at skabe en øget bevidsthed om energiforbrug i familien og på den måde påvirke vores vaner.
Og videre kan synligheden være med til at udbrede energirenoveringerne ved, at naboer og forbipasserende kan se forandringen, og måske får lyst til selv at komme igang.

Energiparcellens effektivitet afhænger i høj grad af, at familien involverer sig i driften af huset. Der er en forskel på +/- 100 % på det beregnede og det faktiske energiforbrug i boliger. Familiens adfærd betyder altså alt for effekten af de tiltag, der indarbejdes. Spørgsmålet om involvering handler blandt andet om balancen mellem høj- og lavteknoloigiske tiltag. På den ene side er det dejligt, at huset er intelligent og automatisk tilpasser sig omgivelserne. På den anden side, vil vi kunne styre klimaet selv - åbne et vindue, styre varmen effektivt, og tænde, slukke eller dæmpe lyset manuelt.
Åbenhed på tværs af huset kan også styrke involveringen. At vi kan se solen stå ind gennem ovenlysvinduerne om morgnen og varme væggene op.

Projektgruppens første arbejdsmøde

Ideer og bud på forskellige energi-tiltag, som i ugen op til mødet var blevet luftet og udvekslet på denne blog (se historik) blev placeret på en målskive ifht. relevans for energiparcellen og udfra 3 faktorer: økonomi, miljø og livstil.

De forskellige bud og idéer på energitiltag var underinddelt i 3 grupper/farver, som hhv. "fysiske/formmæssige tiltag", (gul) "tekniske tiltag" (orange) og imaterielle tiltag" (grøn).

Isolering

Prototypehuset som idag har uisolerede ydervægge, forsynes med en ny facade og nyt tag, som er tæt og højisoleret. Isoleringen føres ned til underkant fundament og vandret ud derfra for, at mindske varmetabet gennem terrændæk for fundament.

Varme

Varmesystemet udskiftes og flyttes fra garagen ind i bryggerset. Der suppleres med solfangere til opvarmning af brugsvand.

Ventilation

De nye vinduer forsynes med mekanisk styring af naturlig ventilation, som ventilerer huset om sommeren og der indbygges et nyt ventilationsanlæg med forvarmning af indsugningsluften til vintermånderne.

Lys

Vinduerne omdisponeres for at optimere dagslysforhold og solindfald og beplantningen omkring huset tilpasses, så den giver gode lys og skyggeforhold for bygningen.

Energi

Parcelhusene står for langt den største del af energiforbruget i den danske boligmasse. Mange af husene er mørke og dårligt isolerede.
Energiparcellen foreslår en ombygning, som på én gang reducerer parcelhusets nergiforbrug med op til 80%, og skaber en lysere, mere funktionel og tidssvarende bolig.

Typologi

Udgangspunktet for energiparcellen er det klassiske typehus fra 70´erne. Forståelsen for parcelhusområdet og typehusene karakter er meget vigtig for udformningen af projektet.
Hvad er det der er typisk ved dem? Og hvordan vi udnytter husenes typologi til dels indpasse projektet i området, dels at udvikle et koncept som kan anvendes på rigtig mange huse?
Vi har derfor undersøgt de karakteristiske træk ved husene i Skjoldhøjparken. Som der fremgår af dette diagram er husene meget ens. De er typisk omkring otte gange 12 – 14 meter. De er i ét plan med lav rejsning eller 1 1/2 plan med 45 ° rejsning. Størstedelen er orienteret øst – vest, mens de øvrige, som prototypehuset, er orienteret nord-syd. De er placeret på den nordlige eller østlige del af parcellen med fem meter til skel. Enkelte huse har tilføjet en vinkel enten som et vinkel- eller et T-hus. Endelig er der ganske få huse, der som Mejløvænget 8, er hesteskoformede. Husene er overordnet meget ens i størrelse, placering og udformning og derfor ideelle i forhold til udviklingen af pakkeløsninger, som kan anvendes på mange huse.

Typehusenes arkitektur

Arkitektonisk har typehusene også en række gennemgående træk.
Facaderne består af to dele - en tung rød, hvid eller gul teglfacade og lette partier i form af vinduer og ofte træpartier. De lette partier er der hvor boboerne udtrykker sig med farver og nye materialer. Fra klassisk sort eller hvid til brun, blå, lilla og lyserød. Materialerne kan også være skiftet fra malet træ til eternit eller cedertræ.