Performativt landskab

Vi kan imidlertid få meget mere ud af haverne. De kan indgå som et aktivt energibesparende element i parcellen og de kan gøres mindre vedligeholdelseskrævende samtidig med at de udnyttes endnu mere i familiens daglige liv.

Tiltag: Have

Haven er på nogle måder det vigtigste element på parcellen. Ønsket om haven og nærheden til det grønne er grunden til, at mange mennesker vælger at flytte i parcelhus og haverne er det største æstetiske og miljømæssige aktiv i områderne. De veje, hvor træer, hække og bede er vokset til, opleves som frodige oaser, hvor husene kun markerer sig som tage, der stikker ud af det grønne. De frodige haver er de ældre parcelhusområders største aktiv.

Beplantning

Beplantningen kan skabe læ omkrig huset, og bidrage til at hindre afkøling og give bedre muligheder for udeophold. Vindrosen viser de dominerende vindretninger og styrker i området. Energiparcellens beplantning tilpasses direkte til vindforholdene. En "ru" varieret beplantning på parcellen kan nedsætte vindhastighederne omkring huset. Hække og nåletræer, der er tætte hele året giver en god afskærmning.

Udformning af hækken i forhold til vindrosen.

fortsat......

Vindrosen oversat til energiparcellen.

Løvfældende træer giver perfekt solafskærmning. Kølebehovet i boliger ligger i perioden fra maj til september - den samme periode som træerne bærer løv.Kronerne skygger for den høje middagssol, mens de lader lader den lave morgen- og aftensol slippe igennem. De er afskærmende om sommeren, tillader solen at trænge ind i hus og have om vinteren.

Det flimrende lys der filtreres gennem løvhænget har en helt særlig levende karakter.

Bredden af hækken afgøres som tidligere vist af vindforholdene.

Højderne defineres af behovet for solafskærmning.

Solstudie 15. juni klokken 09.00Når flere parceller udfører omlægninger af haverne efter dette princip dannes et mønster med høje øst-vest gående beplantningsbælter i parcellernes sydlige skel og lavere lægivende beplantninger i de vestlige og østlige skel. Det skaber en situation, hvor der er gode læforhold, afskærmning for solen i middagstimerne og sol på parcellerne i morgen og aftentimerne. Samtidig giver det solrige fællesarealer og understøtter på den måde det fælles liv på vejene.

15. juni klokken 12.00.

15. juni klokken 15.00.

15. juni klokken 18.00.

Kommunikationsplatform

Vi foreslår at forhaven omlægges til en kommunikatioensplatform - en plint, hvor man kan sidde og holde øje med børnene, når de leger på vejen, og hvor naboer og forbipasseredne kan slå sig ned og høre om ombygningen.

Situationsplan

Den traditionelle plæne begrænses til et mindre område til boldspil og leg, mens resten omlægges til eng og køkkenhave. En køkken- og frugthave giver mulighed for produktion af hjemmedyrkede økologiske frugter og grøntsager, som både er lækre, energipositive og øger bevidstheden om natur og kredsløb.. Komposten kan suppleres med affaldskompost, som nedbringer affaldsproduktionen fra parcellen.
Haven giver mulighed for udvide boligens areal til det femdobbelte om sommeren. Med etablering af et uopvarmet shelter , kan man i perioder flytte soveværelset ud i haven. Et viktualierum giver mulighed for opbevaring af de selvproducerede frugter og grøntsager.

I det følgende vises de 4 pakker, som implementeres i prototypehuset i sammenhæng. På barometret kan man følge udviklingen i energiforbrug og økonomi

00 Eksisterende hus.

01 Tag.

02 Bokse.

03 Facade.

04 Have.

EnergiParcel Prototype.

Videreudviklingsproces

Vi forestiller os processen omkring energiparcellen, som en snebold der ruller og bliver større . Realea skubber den i gang gennem denne konkurrence og udvælgelsen af et eller flere teams og fire projekter til forsøgshusene.

Der sammensættes en konsortium, som udvikler energiparcellen til en række standartpakker, som afprøves og optimeres i de fire forsøgsbyggerier. Konsortiets medlemmer sammensættes af personer og virksomheder fra et eller flere af de konkurrerende teams, videnpanelet, udvalgte entreprenører og håndværkere, Bolius og REALEA. Ingeniørhøjskolem kan i denne periode fungere som projektets laboratorie, hvor studerende, som en del af deres uddannelsesforløb deltager i udviklingen og optimeringen af pakkerne. Til hver pakke udvikles en drejebog, der præcist beskriver processen omkring implementeringen af pakken, og hvordan den kan udvikles, drives, vedligeholdes og bortskaffes. Drejebogen definerer ligeledes en række standarter, der fungerer som kvalitetskrav til pakkens udførelse og ydeevne.

Der oprettes et videns- og formidlingscenter, feks. som en del af Bolius, der varetager den videre udvikling, markedsføring og koordinering af energiparcel-projekterne. Omkring centeret dannes et netværk af på den ene side lokale arkitekter og ingeniører og på den anden producenter, håndværkere og entreprenører, der certificeres til at tilpasse, beregne, udføre og vedligeholde pakkerne efter energiparcel-standart. Videnscenteret koordinerer sammensætningen af lokale teams, der kan udføre renoveringerne. Med oprettelsen af netværket træder konsortiet i baggrunden og vil fungere som en bestyrelse, som evaluerer udviklingen af projektet og justerer strategi og målsætninger.

Tagkonstruktion med integreret rem

Modellen er udført af Løve Savværk, som har leveret spærene til projektet i Randers (Se tidligere indlæg). De tredobbelte spær omkring midtersektionen anvendes, når taget hejses på plads.

Reference_tagudhæng

Water Vilas, 8 huse_Waterwijk Ypenburg, Holland af MVRDV

Pakker

1 Nyt varmesystem med ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Åbning af stueplanen efter boksprincippet.
Nye vinduer med lavenergiruder og styring for naturlig ventilation.
2 nye ovenlys med oplukke i eksisterende tag og skakte til ovenlys (hvis tagpakken ikke vælges)

2 Ny topisoleret tageetage med 3 nye værelser og nyt badeværelse.

3 Efterisolering af facader og fundament.

4 Efterisolering af terrændæk (vælges sammen med mindst en af de andre pakker)

5 Omlægning af haven

Pakkerne kan vælges hver for sig eller kombineres. De kan også med fordel kombineres med mindre indgreb som efterisolering af eksisterende facader eller tag.

De fire prøvehuse kunne udføres således:

Prototypehuset: Pakke 1-5
Familie aktiv: Pakke 1+2+3+5
Familie passiv: Pakke 1+2+5
Ældre par: Pakke 1+5

Lad lyset lede vejen - og Vorherre levere energien

Solcelledrevet LED-lys integreret i sten - ingen kabling, drift og vedligehold.

Tåler "drive-over" af bil, 10 års produktgaranti og lyser automatisk 8 timer efter mørkets frembrud - også om vinteren, når solen er på lavt blus.

Lyset tænder via sensor i skumringen, 8 timers opladning i gråvejr medfører 8 timers lys.

http://www.out-sider.dk

Chaussestenen - lyset leder vejen

Chaussesten lagt i en perlerække, afbrudt af sten, der lyser. Et integreret solpanel og LED-lyskilder sikrer atmosfære, stemning, sikkerhed og mulighed for ledelys i uderummet. Ingen kabler og solen er energikilden.

Design: Faktor 3

http://www.out-sider.dk

Tagpakke til etplanshuse

Tømrermester Henrik Hedeager fik til opgave at udskifte en ramponeret overetage på en villa fra 1900 i Randers-området.
Men villa-ejeren lagde som grundvilkår for indgåelse af en aftale, at han skulle kunne bo i huset under arbejdet - og med et minimum af gener i dagligdagen.
De skrappe krav fik tømrermesteren til at gå i tænkeboks, og han udtænkte en plan, der i givet fald ville kunne reducere kundens "udetid" til blot en enkelt formiddag.
Han ville bygge den nye overetage på jorden ved siden af huset, og siden løfte den på plads oven på huset med en kran.
Markante fordele
Fordelene ved opbygningen af overetagen ved siden af huset var meget markante.
Blandt andet undgås det besværlige arbejde med afdækning hver dag, og derudover har håndværkerne langt mere arbejdsfrihed af ikke at stå og arbejde på stilladser i højden.
Som udtænkt - så gjort.
Om morgenen på dagen for moteringen af den nye overetage ankom kranen, som skulle klare løftearbejdet.
Klokken 9 begyndte håndværkerne at rive den gamle overetage af huset, og kort efter klokken 11 var den nye overbygning løftet på plads og klar til de sidste justeringer.

Link:http://epn.dk/privat/bolig/article1530670.ece

Og der beregnes.....

Levetider på tag, murværk og vinduer

http://www.levetider.dk/

Pakker

1. Ny Energi.
Flytning af varmeanlæg fra garage til bryggers. Etablering af ventilationsanlæg. Indretning af nyt bryggers. Ombygning af toilet i stuen til badeværelse.
Varmeanlæg: 120.000 kr
Ventilationsanlæg: 80.000 kr
Badeværelse: 50.000 kr
Bryggers: 20.000 kr
Tømrer: 30.000 kr
I alt: 325.000 kr

Effekt: 81.2 kWt/m2/år
i alt: 14.291 kWt/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 1,48 kr

2. Bokse
Åbning til kip i det centrale rum i huset. nye ovenlys, solfanger til brugsvand, naturlig ventilation inkl. styring, nyt køkken, nyt badeværelse på 1. sal.
Nyt bad: 100.000 kr
Nyt Køkken: 100.000 kr
Ny trappe: 50.000 kr
Nyt tag/facade inkl. ovenlys mellem bokse: 150.000 kr
4,5 m2 solfangere til brugsvand 50.000 kr
Beklædning med PCM materialer - feks. lerplader 50.000 kr
Maling og efterreparationer: 50.000 kr
I alt: 550.000 kr

Effekt:
I alt:
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden:



3. Nye vinduer og lette partier:
Nye 3 lags lavenergi vinduer: 150.000 kr
Udskiftning 20.000 kr
Efterisolering af lette partier 30.000 kr
I alt: 200.000 kr

Effekt: 60 kWt/m2/år
I alt: 10.560 kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 0,63 kr

4. Nyt tag
Efterisolering af tag og ny tagbeklædning: 325.000 kr
Klip af udhæng, forstærkning af spær og let beklædning 75.000 kr
Nye ovenlys 50.000 kr
I alt: 450.000 kr

Effekt: 25 kWt/m2/år
I alt: 4.400 kWh
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 3,40 kr


5. Ny beklædning af murede facade og sokkel
Nedrivning af eksisterende murværk ?
Ny isoleret ydervæg ?

Effekt: kWt/m2/år
I alt: kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: kr


5. Solceller på garagetag
Montering og installering af 20 m2 solceller på garage. 70.000 kr
Effekt: 13 kWt/m2/år
I alt: 2288 kWh/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 2,04 kr

Inspiration

http://www.wallpaper.com/architecture/glenn-murcutt-folio/1927

Aktionspunkter, Opfølgning.

Solafskærmning / solindfald. Jeg er aldeles enig i at vi både arkitekttonisk og ingeniørmæssigt skal kunne argumentere for vores indgreb og fremgangsmåde. Beregningsmæssigt mener jeg dog ikke, at det er nødvendigt at vi gør det i konkurrencefasen men vi skal nøje redegøre for hvorfor vi gør som vi gør.

Der er anvisninger i SBI 196 Indeklimahåndbogen samt samt SBI – anvisning 184 Bygningers energibehov. Dokumentationen for dagslysforhold laver vi i BSim2004.

Ad os diskutere ovennævnte torsdag.

Jeg faldt i øvrigt over denne hjemmeside som er meget interessant i forhold til valg af el-forbrugende udstyr samt apparater:

http://www.topten.info/

Udførelse af renoveringer

Hvem udfører renoveringerne, procentvis fordeling på de to kvarterer.

Inspiration og rådgivning til renioveringsarbejdet

Hvorfra henter man inspiration og rådgivning til renoveringsarbejdet?
Procentvis fordeling på de to kvarterer af hvor mange, der har svaret ja til de pågældende spørgsmål ifht. det totale antal spørgeskemaer, dvs. også dem, der ikke har renoveret.

Renovering i parcelhuskvarterer

Procentsats for, hvor mange der har lavet henholdsvis udvendige og indvendige renoveringer, samt renoveringer af de tekniske installationer i to valgte parcelhuskvarterer, hhv. i Mårslet og Christiansbjerg.
Svarene er udtryk for, hvad de nuværende beboere har lavet af renóveringer og kan således ikke bruges til at vurdere, hvilken standard husene er i.
Kilde: SBI, 2000 - Renovering af enfamiliehuset

Aktionspunkter

Nedenstående er aktionspunkter, udledt på baggrund af kommentarerne til projektet:
1. Opdeling i pakker. De enkelte pakker skal kunne stå for sig selv ifht. energi og udtryk.
2. Ingeniørdelen skal tydeliggøres i vores præsentation. Arne beskriver processen. Måske skal vi tage nogle rå beregninger ind i hoved-præsentationen??.
3. Vi skal have gravet noget dokumentation for i udhæng/ikke udhæng diskussionen. Vi har en workshop med Rob March og Vibeke Grube Larsen tirsdag, hvor jeg vil vende den med dem.
4. Reducering af vinduesareal. Ovenlys tæller faktor 2-3 i fht. dagslysfaktoren. (Dokumentation?)
5. Involvering? Det skal bare virke! Vi gider ikke bruge tid på at justere på huset. Involvering kan fungere via synlighed og engagement familierne i mellem. (Måske kan der være nogle features til vejrnørderne)
6. Byggeprocessen skal integreres i pakkeløsningen. Familierne skal bo i huset i hele processen.
7. Forslag til tekniske løsninger: 2+1 ruder med integreret solafskærmning. Integrerede rullegardiner i ovenlysvinduer.
8. Konsortium:Helt uafhængigt af leverandører. Der skal beskrives en proces for hele forløbet
9. Priser skal være ”hverdagspriser” fra alm. Håndværkere.
10. Aflevering:
PP-show
Mappe – hvor mange?Model

Ny bog om forstadens historie

24. november kommer en bog, der fortæller historien om forstaden. Bogen er den første landsdækkende gennemgang af de klassiske forstadskvarterer fra perioden 1900-1960 – fra Nykøbing F. til Hjørring, fra Helsingør til Sønderborg.
Peter Dragsbo: ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret? – Forstaden har en historie”.
Bogen, der udgives af Museum Sønderjylland og Dansk Center for Byhistorie (Århus) i fællesskab, er resultatet af mange års udforskning af danske byers nyere historie, senest en gennemgang af 25 danske byer under en forskningsorlov 2007, betalt af Farumgaardfonden.
Bogen prøver at besvare spørgsmål som
· Hvem opfandt den moderne byplanlægning – ingeniørerne eller arkitekterne?
· Hvorfor hedder det ”villa”, ”parcelhus” eller ”enfamiliehus” i flæng?
· Hvem skabte forstæderne: Borgerskabet eller arbejderklassen?
· Hvem vandt kampen om forstæderne?
· Hvorfor kan ingen lide forstæderne?
Blandt konklusionerne kan nævnes:
Parcelhuskvarteret blev opfundet o. 1900 i Randers i Brønshøj. Det var fra starten en kolonihavebevægelse – husene kom lidt efter lidt. Parcelhuskvarteret havde sin storhedstid i perioden 1914-45 og var unikt i Europa. Men ”parcelhus” blev den sejrende betegnelse for alle de villaer og typehuse, der blev bygget efter 1945.
Planlægningen af forstæderne var både privat og kommunal. I forstæderne fødtes den moderne byplanlægning – og det var stadsingeniørerne, der var pionerer i byer som Frederiksberg, Nykøbing F., Odense og Sønderborg.
Forstæderne var også en arena for kampen mellem samfundets grupper. Og frem til 1970´erne var det i høj grad arbejderbevægelsen, der vandt kampen.
Forstæderne var også en kampplads for kulturelle normer. I hundrede år har danskerne elsket ”villaen” – derfor var det næsten umuligt at introducere rækkehuse eller dobbelthuse.
Den klassiske forstad fra perioden 1900-1970 var et resultat af en drøm: Drømmen om flugten ud fra den usunde og fordærvede by – ud til lys og luft, til ”hus med have”. Efter 1970 kom den store fortælling i krise – og siden har begrebet ”forstad” haft en blandet klang.
50 % af danskerne bor i en forstad – og de kan, som Henrik Dahl også har understreget, lide det. Derfor skal forstædernes historie skrives. ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret?” er et bidrag til at give Linde Allé, Vibevej og Mejsevænget sin historie.

Se link - artikel i Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/artikler/arkitektur/faderskibet?page=0%2C224

Kommentarer på præsentation

præsentation, Realea _ 20112008


- stor interesse for forhaven/vejen som kommunikationsplatform + bloggen

- imponerende arbejde på kort tid

- (jørgen) arkitekturen: langt fra udgangspunktet, men.......det er udhænget, der gør dét.

- Fremstår nyt all-around – bliver det for søgt, er det den rigtige form?

- Har ramt plet med indretning, selvom det er innovativt. Gode forhold mellem offentligt og privat, rigtig set.

- Forhaven = skide godt tænkt

- Voldsomt indgreb på huset – husets figur er blevet pænere, men det er bare et helt andet hus; hvad er materialerne, f.eks. ”wrappingen”?

- Problemet er, at det er skidegodt, men er det dét rigtige svar på denne opgave? Det skal kunne klare sig selv i et parcelhuskvarter

- (ellen kathrine) – MEN I bygger også til en helt ny generation, blot vigtigt at holde fast i den danske byggetradition og på den måde bevare typehuset/parcellen, men i en ny udgave/tid

- indretning i huset og tanker omkr. haven = enormt god

- model a, b og c i udvikling og udtryk af huset, så man ikke KUN kan gå hele vejen

- spændende matrix-redskab

- renovering eller nybyggeri?! – hvornår kunne detbedre betale sig at rive det hele ned og bygge helt nyt?

- Meget arkitekt-drevet præsentation – er projektet tænkt af arkitekten først; hvor er ingeniøren?

- Diskussion om udhæng

- Ovenlys i taget er nok, jvf. dagslys i tagvinduer giver 2-3 gange så meget. Ellen Kathrine referer til Velux

- Bryd tiltagene ned – dyrk matrixen. Tiltagene – hvordan er de adskillelige?

- ”labert” hus, men nødvendigt at reducere og sortere. At sætte sig ind i forbrugerens krav og behov

- godt med den generelle koncept-tilgang, men kan den gradbøjes?

- Det er billigere at bygge et helt nyt hus

- Behold noget af udhænget

- Hvad synes husejerne? Dette er nok for store skridt ifht. massen

- Koster at flytte bad, køkken osv.

- Stort engagement, men ”hold your horses a bit!”. Skodder, svært ifht. brugerne. Styring/involvering må ikke være for stor.

- Tiltag: tænk dem formløse – skræl dem for ”geometri” og tænk over, hvad er dét, de kan? Det vil hjælpe jer meget.....

- Beboerene skal bo i huset under ombygningen så vidt muligt – jvf. lejerne spørger til evt. fraflytning i kontrakt

- Hvordan fås en positiv oplevelse ifht. håndværkere og proces?

- Advarelsesflag omkr. indeklima

- Skodder – rulle, fås som standardløsning

- De 3 andre typehuse = længehuse i ét plan

- Ifht. samarbejdspartnere: TOTAL uafhængighed

- Ifht. konsortium = konceptet i dét

- Ideen i konsortium-tanken er a la et køkken-firma, hvor man kan se forskellige løsninger på ens behov, og derefter bestille en samlet pakke med opsætning osv. – sådan en skabelon er målet for energirenovering af parcelhuse

- Aflevering: præsentation, projektdokumentation – I bestemmer selv ifht. noget de kan diskutere videre udfra. Men de udarbejder et skema til udfyldning ifht. tiltag.

Modelbilleder

Hovedpunkter fra præsentation_20112008

Typologier og placering på grund, Skjoldhøjparken

Koncept, nuværende plan

Koncept, plan - bokse

Koncept, plan - bokse

Opholdsrum

Stueplan

1. sals plan

Anden parcelhus-plan