onsdag den 17. december 2008

Typologi

Udgangspunktet for energiparcellen er det klassiske typehus fra 70´erne. Forståelsen for parcelhusområdet og typehusene karakter er meget vigtig for udformningen af projektet.
Hvad er det der er typisk ved dem? Og hvordan vi udnytter husenes typologi til dels indpasse projektet i området, dels at udvikle et koncept som kan anvendes på rigtig mange huse?
Vi har derfor undersøgt de karakteristiske træk ved husene i Skjoldhøjparken. Som der fremgår af dette diagram er husene meget ens. De er typisk omkring otte gange 12 – 14 meter. De er i ét plan med lav rejsning eller 1 1/2 plan med 45 ° rejsning. Størstedelen er orienteret øst – vest, mens de øvrige, som prototypehuset, er orienteret nord-syd. De er placeret på den nordlige eller østlige del af parcellen med fem meter til skel. Enkelte huse har tilføjet en vinkel enten som et vinkel- eller et T-hus. Endelig er der ganske få huse, der som Mejløvænget 8, er hesteskoformede. Husene er overordnet meget ens i størrelse, placering og udformning og derfor ideelle i forhold til udviklingen af pakkeløsninger, som kan anvendes på mange huse.

Ingen kommentarer: