tirsdag den 2. december 2008

Tagpakke til etplanshuse


Tømrermester Henrik Hedeager fik til opgave at udskifte en ramponeret overetage på en villa fra 1900 i Randers-området.
Men villa-ejeren lagde som grundvilkår for indgåelse af en aftale, at han skulle kunne bo i huset under arbejdet - og med et minimum af gener i dagligdagen.
De skrappe krav fik tømrermesteren til at gå i tænkeboks, og han udtænkte en plan, der i givet fald ville kunne reducere kundens "udetid" til blot en enkelt formiddag.
Han ville bygge den nye overetage på jorden ved siden af huset, og siden løfte den på plads oven på huset med en kran.
Markante fordele
Fordelene ved opbygningen af overetagen ved siden af huset var meget markante.
Blandt andet undgås det besværlige arbejde med afdækning hver dag, og derudover har håndværkerne langt mere arbejdsfrihed af ikke at stå og arbejde på stilladser i højden.
Som udtænkt - så gjort.
Om morgenen på dagen for moteringen af den nye overetage ankom kranen, som skulle klare løftearbejdet.
Klokken 9 begyndte håndværkerne at rive den gamle overetage af huset, og kort efter klokken 11 var den nye overbygning løftet på plads og klar til de sidste justeringer.

Ingen kommentarer: