Brainstrom mulige energi tiltag

Energi overvejelser


Jeg har som indledning valgt at tage udgangspunkt i en parcellen, storparcellen og den overordnede energimæssige kontekst. Jeg tror vi skal se på løsningerne i alle disse sammenhænge og så vurdere fordele og ulemper.

Derudover skal vi se på det tidsmæssige perspektiv – vi diskuterede det i Odense og verisoner for 2010, 2015, og 2020 kunne være et relevant udgangspunkt. I det efterfølgende tager jeg foreløbigt udgangspunkt i version 2010

Endeligt tror vi skal dele vores indledende diskussion/analyse om i en række principielle overordnede tilgange til hvordan energiforbruget i bygningen kan reduceres. Jeg kan umiddelbart opliste følgende væsentlige tilgange:

Parcellen:
Byggetekniske virkemidler omfatter hovedsagligt kendte byggetekniske løsninger – efterisolering – udskiftning af vinduer osv.
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering
Transport

Storparcellen:
Tekniske virkemidler
Formmæssige virkemidler
Adfærdsregulerende virkemidler
Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Energiproducerende virkemidler
Økonomi – NEB – motivering

Energimæssig kontekst:
Beskrivelse af scenarier for energiforsyninger år 2010, 2015 og 2020
Specielt med fokus på fordeling el/varme

Procesmæssigt kan en fremgangsmåde være at tage udgangspunkt i Kyoto trekanten som har følgende tilgang:
Reduktion af energiforbrug – punkt 1 -5 i ovenstående
Brug af vedvarende energi – punkt 6 i ovenstående
Rest dækkes med fossil energi – her fjernvarme

Jeg har i det følgende brainstormingsagtigt skrevet mine stikord. Jeg har ikke opdelt på parcel, storparcel og energimæssig kontekst

Ad 1. – Byggetekniske virkemidler.

Jan og Per har allerede lavet en rigtig god og dækkende liste over muligheder. Jeg kan tilføje følgende.
Høj ambition på vinduer – med U-værdier ned til passiv standard – det skal dog sikres at de fås i en fornuftig udførelse – men Velfac har et produkt på vej der opfylder kravet, samtidigt med at det ikke har for tungt et udtryk (det samm har VELFAC konkurenter). Ellen Kathrine kan evt. sige noget om dette.

Ad 2. – Tekniske virkemidler:
Ventilations anlæg med høj varmegenvinding – modstrømsveksler. Forvarmning af luft via jordslager i terræn dæk (vi bliver nok nødt til at skifte det). Kanaler og anlæg placeres indenfor klimaskærm, det gør at tab nyttiggøres. Vi skal overveje hvordan vi skaber temperatur reguleringen individulet i hvert rum (og om vi skal tilstræbe det) – det kan fin optimere energiforbrug/komfort
Hybrid ventilation med naturlig ventilation udenfor opvarmningssæsoen og mekanisk ventilation i opvarmningssæsonen
Lavtemperaturanlæg (hvis nødvendigt når vi har ventilation)med kombination af gulvvarme og radiator varme. Radiatorer hvor vi ønsker at variere temperaturen over døgnet. Minimer brug af gulvvarme – god oplevelse af overfladetemperatur sikres via materiale – træ bedre end hårdt materiale som opfattes mere koldt.
Energieffektive pumper
Reduktion af energiforbrug tøjvask – kombination af kondenstørrer med ventilationen, evt. affugter i tørrerum se også form
Avancerede styringer:
Reduktion af standby forbrug el
Styring af driftstid på alle hårde hvidevarer, tarif styring
Tilstedeværelsesfølere
Adaptive som tilpasser belysning efter bruger
Synliggørelse forbrug – energi speedometer i en avanceret udgave – se også form
Behovsregulering af ventilationsanlæg, udfra luftkvalitet CO2 og fugt.
osv
Lavvolt anlæg til belysning forberedt for solceller?
Energi effektive hårde hvidevarer
LED udendørs belysning – også på parcel

Ad 3. – Formmæssige virkemidler:
Bevidst placering af rør for varme og brugsvand. Alle varme rør i terræn på den varme side af isolering, koldtvandsrør på den kolde side, under isolering.
”Teknikrum” placeres indenfor klimaskærm.
Industrielt design – pakkeløsninger – systemleverancer – dette har jeg ikke hovedgrebet på.
Tæthed – eller åben bygning – jeg mener vi skal gå efter tæt bygning som hovedregel men at evt. i områder med mere lempelige krav til indeklima kan vælge mere åben strategi.
mmer til gode).
Klimazoning, kan vi sige at nogle rum ikke varmes op hele året – vi kan lave løsninger hvor folk selv kan bestemme, så vil den ivrige kunne kommelangt ned i energiforbrug, men det kan også være fordi man ikke har behov for rummet altid, så skal vi lave en løsning der har en ”hurtig dynamik”, kan tændes og slukkes hurtigt, billedligt som vi tænder og slukker lyset. Billedligt huset ”som levende organisme som løbende kan tilpasse sig krav og påvirkninger fra omgivelser”.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd
Udnyttelse af dagslys – det har måske ikke det største potentiale blandt elforbrugene, men det er vigtigt for velvære
Udnyttelse af passiv solvarme – men undgå overophedning – vegetations løsning – afskærmning som er sæson afhængig. Carsten fik bog fra Ellen som viser afskærmning i glas som er sæson afhængig – men der findes også forskellige typer transparente isoleringer som kan overvejes.
Åben planløsning for udnyttelse af naturlig ventilation udenfor opvarmningsperioder - kan være i modstrid med zoning af bygningen.
Tøjvask, tørreskabe som udnytter gratisvarme fra teknik (i kender dem fra Norske hytter). Men også udvendige tørremuligheder, og let infrastruktur til disse (det skal være bekvemt?)
Svalerum – naturligt kølede reducerer elforbrug køleskabe.
Synliggørelse af forbrug – indbygget i form – farve felt på væg(ge)
Lagdelt facade – lidt lavpraktisk skodder for vinduer om natten – vil sikre også give folk tryghed – reduceret risiko for indbrud.
Dynamiske facader som tilpasser sig årstiderne – den praktiske udmøntning kan vi diskutere
Læforhold omkring bygningen – parcellen


Ad 4. - Energiproducerende virkemidler
· Solceller på tag, facader integreret i vinduer
· Brint anlæg med el og varme produktion, an etableres med fælles katalysator for storparcellen
· Vindmøller – husstands
· Solvarmeanlæg – har modsætningen i boende i forhold til offentlig fjernvarme
· Varmepumpeanlæg
· Osv


Ad 5. - Adfærdsregulerende virkemidler
Adfærdsregulering kan være passiv og aktiv. Passiv vi a den måde bygningen formgives og aktiv via direkte adressering af bruger via adfærdsregulerende tiltag.
Planløsning som inspirerer til rigtig energiadfærd, gentagelse fra form
Synliggørelse af energiforbrug, udnyt konkurrence, give værktøjer til energistyring online tjeneste med forventet forbrug.
Brugerinstruktion – eventuelt audio som ligesom GPS fortæller dig når du har en ikke hensigtsmæssig adfærd, eller fortæller dig hvad du skal gøre – måske for langt ude??
Økonomiske incitamenter synliggøres
Synliggørelse af etiske elementer – Ecological footprint - tanke
Forbrug synliggøres udenpå bygningen??


Ad 6. - Avancerede virkemidler – som måske rækker frem mod senere versioner
Brintanlæg
Solceller i vinduer
Dynamisk regulerende vinduer som løbende optimerer solindfald
Husstands / Parcel vindmølle
osv


Ad 7. – Transport
Forholde sig til energiforbrug transport – hjemmearbejde (periodevis) kan reducere energiforbrug. Video udstyr til møder.
Ladestation for elbiler.
Parkeringspladsens lokalisering i bebyggelsen – virkemiddel for storparcellen.



Oslo 30.10.2008
Arne