tirsdag den 28. oktober 2008

Energi renovering af parcelhus fra 1972




Rockwool har udført denne renovering i samarbejde med Sbi og DTU. Det er et godt eksempel på den type indpakning, som ikke ønskes her, men detajlerne projektet er veldokumenteret og nogle af detaljerne kan formodentlig bruges. 

Før energirenoveringen var huset et typisk etplans parcelhus fra 1972 på 158 kvadratmeter med en kombination af murede ydervægge og vægpartier af træ.

Energirenoveringen blev udført fra september til december 2006 og bestod af følgende:
Isolering af taget

  • Udvendig efterisolering af ydervægge
  • Efterisolering af gavle
  • Isolering af husets sokkel
  • Udskiftning af vinduer
  • Tætning
  • Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
  • Udskiftning af gammelt gasfyr til nyt gasfyr.

Der er tale om en meget omfattende energirenovering, hvor målet var at bringe varmeforbruget ned på et niveau, der svarer til bygningsreglementet krav til et nybygget hus fra 2006.

Beboerne har fået byggefaglig rådgivning af Rockwool, som også har ledet ombygningen. Energirenoveringen blev gennemført som et demonstrationsprojekt, der skulle vise, hvor meget der kan spares ved at energirenovere et typisk parcelhus fra 1970'erne. Det renoverede parcelhus er bygget i en stil, som er typisk for mange huse fra denne periode, og derfor kan mange af løsningerne helt eller delvist overføres til tilsvarende parcelhuse.

Ingen kommentarer: