onsdag den 12. november 2008

Energiberegning

Med udgangspunkt i BE06 beregningen for den eksisterende bebyggelse begyndte jeg i går at trække vores forskellige energitiltag ned over beregningen. Jeg gennemførte forløbet i nedennævnte, nærmest vilkårlige rækkefølge, og noterede mig for hvert tiltag indflydelsen på det samlede energibehov samt fordelingen heraf. Jeg har således hvert tiltags indflydelse på energibehovet til rumopvarmning, Varmt brugsvand, Ventilatorer EL, Pumper EL samt overtemperatur.

· Isolering af terrændæk (550 mm isolering).
· Isolering af terrændæk (550 mm isolering).
· Udskiftning af vinduer til traditionelle energiruder samt ændring af placering samt omfang (U=1,4 W/m²xK /g=0,63).
· Udskiftning af vinduer til tre-lags energiruder samt ændring af placering samt omfang (U=0,8 W/m²xK /g=0,5).
· Traditionelle energiruder med solafskærmende glas på tagvinduer (U=1,4 W/m²xK /g=0,37).
· Traditionelle energiruder med automatisk solafskærmning på tagvinduer (U=1,4 W/m²xK /g=0,63).
· Tre-lags energiruder med automatisk solafskærmning på tagvinduer (U=0,8 W/m²xK /g=0,5).
· Reducering i omfang af tagvinduer (- ca. 6 m²).
· Ny tagkonstruktion (395 mm isolering, U=0,11 W/m²xK).
· Ændring af facade herunder reducering af teglydervæg samt efterisolering af denne (80 mm isolering, U=0,39 W/m²xK), lette partier (345 mm isolering, U=0,13 W/m²xK samt efter isolering af nordgavl med 150 mm udvendig isolering (150 mm isolering, U=0,18 W/m²xK).
· Flytning af BRV til opvarmet zone. Nedlæggelse af cirkulation.
· Flytning af varmeanlæg samt etablering af udekompensering.
· Hybridventilation (Modstrømsveksler samt naturlig ventilation).
· Reduceret luftskifte.
· Reducering af SEL faktor fra 1,1 til 0,8.
· Forbedret U - værdi på vinduer (U=0,65 W/m²xK /g=0,5).
· Eliminering af linjetab omkring vinduer.
· Forbedring af linjetab omkring fundamenter.

2. versionering:
· Solvarmeanlæg til brugsvand. Dette bringer os det sidste stykke ned så vi rammer kl. 1.
· Solceller.

Med ovenstående er vi ikke helt i mål endnu i forhold til energiklasse 1 – men det kommer vi. Jeg kan dog foreløbigt konkludere at vores fornemmelse af at det er vigtigt at få løst kuldebroerne er vigtigt. Som jeg ser det indbygges samtlige vinduer i de nye lette partier hvilket er optimalt. Vi behøver således ikke medregne linjetabet. Jeg vurderer også, at det er nødvendigt at vi arbejder videre med trelags energiruder. Resten er principielt teknik og jeg vender selvfølelig tilbage med input. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke afvise at vi måske skal overveje vinduesomfanget specielt i taget. Der er en relativt stor mængde overtemperatur som kræver meget naturlig ventilation at løse og for meget ventilation påvirker komforten. Mere om dette senere.

Omkring formidlingen i konkurrencen, hvor vi energimæssigt skal redegøre for hvert tiltag er jeg blevet opmærksom på et par problematikker. F.eks. udskiftning af vinduer. Vi udskifter jo ikke bare vinduerne. Vi ændrer omfanget, placering, typer og orientering. Isoleret dette ikke energimæssigt en god løsning selvom det medfører reduceret varmebehov forøges overtemperaturen. Som man så godt nok løser rent ventilationsmæssigt. Tingene hænger altså sammen hvorfor jeg godt kunne tænke mig en dialog i projektgruppen om hvorledes vi redegør for dette. Det er vel en form for pakkeløsning vi skal præsentere for at få det til at se attraktivt ud.

Det faktum at vi åbner op til første sal og laver dobbelthøje rum formindsker det opvarmede etageareal og følgelig bliver det problematisk at overholde energirammen selvom energibehovet på selve parcellen ikke bliver dårligere. Vi skal have en dialog med Realea om hvorledes de vil forholde sig til dette.

Ingen kommentarer: