Levetider på tag, murværk og vinduer

http://www.levetider.dk/

Pakker

1. Ny Energi.
Flytning af varmeanlæg fra garage til bryggers. Etablering af ventilationsanlæg. Indretning af nyt bryggers. Ombygning af toilet i stuen til badeværelse.
Varmeanlæg: 120.000 kr
Ventilationsanlæg: 80.000 kr
Badeværelse: 50.000 kr
Bryggers: 20.000 kr
Tømrer: 30.000 kr
I alt: 325.000 kr

Effekt: 81.2 kWt/m2/år
i alt: 14.291 kWt/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 1,48 kr

2. Bokse
Åbning til kip i det centrale rum i huset. nye ovenlys, solfanger til brugsvand, naturlig ventilation inkl. styring, nyt køkken, nyt badeværelse på 1. sal.
Nyt bad: 100.000 kr
Nyt Køkken: 100.000 kr
Ny trappe: 50.000 kr
Nyt tag/facade inkl. ovenlys mellem bokse: 150.000 kr
4,5 m2 solfangere til brugsvand 50.000 kr
Beklædning med PCM materialer - feks. lerplader 50.000 kr
Maling og efterreparationer: 50.000 kr
I alt: 550.000 kr

Effekt:
I alt:
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden:



3. Nye vinduer og lette partier:
Nye 3 lags lavenergi vinduer: 150.000 kr
Udskiftning 20.000 kr
Efterisolering af lette partier 30.000 kr
I alt: 200.000 kr

Effekt: 60 kWt/m2/år
I alt: 10.560 kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 0,63 kr

4. Nyt tag
Efterisolering af tag og ny tagbeklædning: 325.000 kr
Klip af udhæng, forstærkning af spær og let beklædning 75.000 kr
Nye ovenlys 50.000 kr
I alt: 450.000 kr

Effekt: 25 kWt/m2/år
I alt: 4.400 kWh
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 3,40 kr


5. Ny beklædning af murede facade og sokkel
Nedrivning af eksisterende murværk ?
Ny isoleret ydervæg ?

Effekt: kWt/m2/år
I alt: kWh/år
Levetid: 30 år
Pris pr kWh/år i levetiden: kr


5. Solceller på garagetag
Montering og installering af 20 m2 solceller på garage. 70.000 kr
Effekt: 13 kWt/m2/år
I alt: 2288 kWh/år
Levetid: 15 år
Pris pr kWh/år i levetiden: 2,04 kr

Inspiration

http://www.wallpaper.com/architecture/glenn-murcutt-folio/1927

Aktionspunkter, Opfølgning.

Solafskærmning / solindfald. Jeg er aldeles enig i at vi både arkitekttonisk og ingeniørmæssigt skal kunne argumentere for vores indgreb og fremgangsmåde. Beregningsmæssigt mener jeg dog ikke, at det er nødvendigt at vi gør det i konkurrencefasen men vi skal nøje redegøre for hvorfor vi gør som vi gør.

Der er anvisninger i SBI 196 Indeklimahåndbogen samt samt SBI – anvisning 184 Bygningers energibehov. Dokumentationen for dagslysforhold laver vi i BSim2004.

Ad os diskutere ovennævnte torsdag.

Jeg faldt i øvrigt over denne hjemmeside som er meget interessant i forhold til valg af el-forbrugende udstyr samt apparater:

http://www.topten.info/

Udførelse af renoveringer

Hvem udfører renoveringerne, procentvis fordeling på de to kvarterer.

Inspiration og rådgivning til renioveringsarbejdet

Hvorfra henter man inspiration og rådgivning til renoveringsarbejdet?
Procentvis fordeling på de to kvarterer af hvor mange, der har svaret ja til de pågældende spørgsmål ifht. det totale antal spørgeskemaer, dvs. også dem, der ikke har renoveret.

Renovering i parcelhuskvarterer

Procentsats for, hvor mange der har lavet henholdsvis udvendige og indvendige renoveringer, samt renoveringer af de tekniske installationer i to valgte parcelhuskvarterer, hhv. i Mårslet og Christiansbjerg.
Svarene er udtryk for, hvad de nuværende beboere har lavet af renóveringer og kan således ikke bruges til at vurdere, hvilken standard husene er i.
Kilde: SBI, 2000 - Renovering af enfamiliehuset

Aktionspunkter

Nedenstående er aktionspunkter, udledt på baggrund af kommentarerne til projektet:
1. Opdeling i pakker. De enkelte pakker skal kunne stå for sig selv ifht. energi og udtryk.
2. Ingeniørdelen skal tydeliggøres i vores præsentation. Arne beskriver processen. Måske skal vi tage nogle rå beregninger ind i hoved-præsentationen??.
3. Vi skal have gravet noget dokumentation for i udhæng/ikke udhæng diskussionen. Vi har en workshop med Rob March og Vibeke Grube Larsen tirsdag, hvor jeg vil vende den med dem.
4. Reducering af vinduesareal. Ovenlys tæller faktor 2-3 i fht. dagslysfaktoren. (Dokumentation?)
5. Involvering? Det skal bare virke! Vi gider ikke bruge tid på at justere på huset. Involvering kan fungere via synlighed og engagement familierne i mellem. (Måske kan der være nogle features til vejrnørderne)
6. Byggeprocessen skal integreres i pakkeløsningen. Familierne skal bo i huset i hele processen.
7. Forslag til tekniske løsninger: 2+1 ruder med integreret solafskærmning. Integrerede rullegardiner i ovenlysvinduer.
8. Konsortium:Helt uafhængigt af leverandører. Der skal beskrives en proces for hele forløbet
9. Priser skal være ”hverdagspriser” fra alm. Håndværkere.
10. Aflevering:
PP-show
Mappe – hvor mange?Model

Ny bog om forstadens historie

24. november kommer en bog, der fortæller historien om forstaden. Bogen er den første landsdækkende gennemgang af de klassiske forstadskvarterer fra perioden 1900-1960 – fra Nykøbing F. til Hjørring, fra Helsingør til Sønderborg.
Peter Dragsbo: ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret? – Forstaden har en historie”.
Bogen, der udgives af Museum Sønderjylland og Dansk Center for Byhistorie (Århus) i fællesskab, er resultatet af mange års udforskning af danske byers nyere historie, senest en gennemgang af 25 danske byer under en forskningsorlov 2007, betalt af Farumgaardfonden.
Bogen prøver at besvare spørgsmål som
· Hvem opfandt den moderne byplanlægning – ingeniørerne eller arkitekterne?
· Hvorfor hedder det ”villa”, ”parcelhus” eller ”enfamiliehus” i flæng?
· Hvem skabte forstæderne: Borgerskabet eller arbejderklassen?
· Hvem vandt kampen om forstæderne?
· Hvorfor kan ingen lide forstæderne?
Blandt konklusionerne kan nævnes:
Parcelhuskvarteret blev opfundet o. 1900 i Randers i Brønshøj. Det var fra starten en kolonihavebevægelse – husene kom lidt efter lidt. Parcelhuskvarteret havde sin storhedstid i perioden 1914-45 og var unikt i Europa. Men ”parcelhus” blev den sejrende betegnelse for alle de villaer og typehuse, der blev bygget efter 1945.
Planlægningen af forstæderne var både privat og kommunal. I forstæderne fødtes den moderne byplanlægning – og det var stadsingeniørerne, der var pionerer i byer som Frederiksberg, Nykøbing F., Odense og Sønderborg.
Forstæderne var også en arena for kampen mellem samfundets grupper. Og frem til 1970´erne var det i høj grad arbejderbevægelsen, der vandt kampen.
Forstæderne var også en kampplads for kulturelle normer. I hundrede år har danskerne elsket ”villaen” – derfor var det næsten umuligt at introducere rækkehuse eller dobbelthuse.
Den klassiske forstad fra perioden 1900-1970 var et resultat af en drøm: Drømmen om flugten ud fra den usunde og fordærvede by – ud til lys og luft, til ”hus med have”. Efter 1970 kom den store fortælling i krise – og siden har begrebet ”forstad” haft en blandet klang.
50 % af danskerne bor i en forstad – og de kan, som Henrik Dahl også har understreget, lide det. Derfor skal forstædernes historie skrives. ”Hvem opfandt parcelhuskvarteret?” er et bidrag til at give Linde Allé, Vibevej og Mejsevænget sin historie.

Se link - artikel i Weekendavisen

http://www.weekendavisen.dk/artikler/arkitektur/faderskibet?page=0%2C224

Kommentarer på præsentation

præsentation, Realea _ 20112008


- stor interesse for forhaven/vejen som kommunikationsplatform + bloggen

- imponerende arbejde på kort tid

- (jørgen) arkitekturen: langt fra udgangspunktet, men.......det er udhænget, der gør dét.

- Fremstår nyt all-around – bliver det for søgt, er det den rigtige form?

- Har ramt plet med indretning, selvom det er innovativt. Gode forhold mellem offentligt og privat, rigtig set.

- Forhaven = skide godt tænkt

- Voldsomt indgreb på huset – husets figur er blevet pænere, men det er bare et helt andet hus; hvad er materialerne, f.eks. ”wrappingen”?

- Problemet er, at det er skidegodt, men er det dét rigtige svar på denne opgave? Det skal kunne klare sig selv i et parcelhuskvarter

- (ellen kathrine) – MEN I bygger også til en helt ny generation, blot vigtigt at holde fast i den danske byggetradition og på den måde bevare typehuset/parcellen, men i en ny udgave/tid

- indretning i huset og tanker omkr. haven = enormt god

- model a, b og c i udvikling og udtryk af huset, så man ikke KUN kan gå hele vejen

- spændende matrix-redskab

- renovering eller nybyggeri?! – hvornår kunne detbedre betale sig at rive det hele ned og bygge helt nyt?

- Meget arkitekt-drevet præsentation – er projektet tænkt af arkitekten først; hvor er ingeniøren?

- Diskussion om udhæng

- Ovenlys i taget er nok, jvf. dagslys i tagvinduer giver 2-3 gange så meget. Ellen Kathrine referer til Velux

- Bryd tiltagene ned – dyrk matrixen. Tiltagene – hvordan er de adskillelige?

- ”labert” hus, men nødvendigt at reducere og sortere. At sætte sig ind i forbrugerens krav og behov

- godt med den generelle koncept-tilgang, men kan den gradbøjes?

- Det er billigere at bygge et helt nyt hus

- Behold noget af udhænget

- Hvad synes husejerne? Dette er nok for store skridt ifht. massen

- Koster at flytte bad, køkken osv.

- Stort engagement, men ”hold your horses a bit!”. Skodder, svært ifht. brugerne. Styring/involvering må ikke være for stor.

- Tiltag: tænk dem formløse – skræl dem for ”geometri” og tænk over, hvad er dét, de kan? Det vil hjælpe jer meget.....

- Beboerene skal bo i huset under ombygningen så vidt muligt – jvf. lejerne spørger til evt. fraflytning i kontrakt

- Hvordan fås en positiv oplevelse ifht. håndværkere og proces?

- Advarelsesflag omkr. indeklima

- Skodder – rulle, fås som standardløsning

- De 3 andre typehuse = længehuse i ét plan

- Ifht. samarbejdspartnere: TOTAL uafhængighed

- Ifht. konsortium = konceptet i dét

- Ideen i konsortium-tanken er a la et køkken-firma, hvor man kan se forskellige løsninger på ens behov, og derefter bestille en samlet pakke med opsætning osv. – sådan en skabelon er målet for energirenovering af parcelhuse

- Aflevering: præsentation, projektdokumentation – I bestemmer selv ifht. noget de kan diskutere videre udfra. Men de udarbejder et skema til udfyldning ifht. tiltag.

Modelbilleder

Hovedpunkter fra præsentation_20112008

Typologier og placering på grund, Skjoldhøjparken

Koncept, nuværende plan

Koncept, plan - bokse

Koncept, plan - bokse

Opholdsrum

Stueplan

1. sals plan

Anden parcelhus-plan

Koncept, plan - bokse implementeret i parcelhus-plan

Koncept, energi - hybrid

Koncept, facade - typologi

Koncept, facade - typologi

Inden ombygning

Efter ombygning

Beplantning på parcellen ifht. sol og vind

Opsamling af regnvand ledes til "orangeriet" i sydgavl - overskudsvand opsamles i vandbassin, der reflekterer dagslys ind i boligen

Forhaven/vejen som kommunikationsplatform

Situationsplan

Involvering

Tiltag ifht. værdiparametere_miljø, økonomi, livsstil

Målt, faktisk forbrug ifht. beregnet forbrug

Eks. 01 - tiltagsbarometer

Eks. 02 - tiltagsbarometer

Proces

Ombygningen skridt for skridt

1. Hybrid ventilation
Kombination af naturlig og mekanisk ventilation med reduceret luftskifte.

Effekt: 9680 kWt
Pris: 85.0000 kr. +++

2. Vinduer
Udskiftning og forøgelse af vinduer til 3-lags lavenergiruder som Scanglas klima+
med aktiv solafskærmning/skodder på tag og udskiftning af lette facadepartier.

Effekt: 10380 kWt
Pris: 300.000 kr.
+++++

3. Flytning af fjernvarme og brugsvand fra uisoleret garage til bryggers

Effekt: 9680 kWt
Pris: XXXXXX kr.
+

4. Opbygning af bokse med klimazoner

Effekt: XXXXX kWt.
Pris: XXXXX kr.
+++++

5. Pladser til tøjtørring om sommeren og skift til kondenstørretumbler om vinteren.

Effekt: 1000 kWt
Pris: 20.000 kr.
+++++

6. Efterisolering af eksisterende teglmure med 100 mm Perlite.
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
++

7. Udskiftning af tag

Effekt: XXXX kWt
Pris: 200.000 kr.
+++++


8. Ny udvendig isolering og beplantet stålnet på nordfacadenPris: XXXX kr.
Effekt: XXXXX kWt
+++

9. Væksthus på sydfacade.Forvarmer luften om vinteren og isolerer. Åbnes helt på varme dage.
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
+++++



10. Udskiftning af terrændæk

Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+

11. Opbygning af nye teglfacader uden på de eksisterende murskiver

Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+/+++++

12. Performativ have som giver læ og styrer solindfald og skygge på huset, forbedrer lysforhold og sparer brændstof til plæneklipning.Effekt: XXXX kWt
Pris: 50.000 kr.
+++++

13. Fugt og temperatur regulerende materialer – feks. lerplader.Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXXX kr.
+++
14. Nyt køkken i åben forbindelse med fælles rummet med lavenergi hvidevarer.
Effekt: XXXX kWt
Pris: 100.000 kr.
+++++
15. Nye badeværelser:
Pris: 150.000 kr.
Effekt: XXXXX kWt
+++++

16. Brændeovn og opmuret skorsten Højeffektiv med minimal udledning af partikler som Varmepipa.
Effekt: XXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++


17. 10 m2 Solceller på tag
Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

18. 10 m2 solfangere på tag

Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

19. 10 m2 solfangere på sydvendt tagflade på carport.

Effekt: XXXXX kWt
Pris: XXXX kr.
+++++

20. Shelter og viktualierum i haven

Effekt: XXXXX kWt
Pris: 20.000 kr.
+++++

Varmepipa Højeffektiv brændeovn

Varmepipa er en ny miljøvennlig pipe som fungerer både som peis, pipe og ovn. Vi har erstattet feieluka med en stor peisinnsats med glassdør. I tillegg lar vi den varme røyken gå en ekstra runde i steinkanaler før vi slipper den ut. Dermed tar vi vare på all varmen som vanligvis slipper ut i en elementpipe. Hele steinmagasinet eller pipa varmes opp med fyring i ca 3 timer. Deretter avgir Varmepipa varme i 15 timer.
Høy virkegrad og lite vedforbruk gjør at du fyrer miljøvennlig for under halvparten av strømprisen selv om du kjøper veden til vanlig favnpris.

Link: http://www.varmepipa.no/

INSPIRATION_Brændeovn

BEREGNING AF GLASPARTIER

Øst facade: 13,2m2 31,4 % af øst facaden
Vest facade: 18,5 m2 44,03 % af vest facaden

Øst tag: 14,7 m2 21,46 % af øst taget
Vest tag: 15,4 m2 22,5 % af vest taget

Nord gavl: 6 m2 13,2 % af nord gavlen
Syd gavl: 20,6 m2 45,32 % af syd gavlen

Brutto stueetage: 90,9 m2
Brutto 1.sal: 76 m2

Samlet bruttoareal: 166,9 m2

Samlet vinduesareal af samlet bruttoareal: (88,4 x (100/166,9)) = 53 %

Spoorhouse

Spoorhouse is a contemporary, sustainable home with a simple design that is a light filled refuge of comfort. It was awarded the Best Residential Design in the Lifecycle Building Challenge contest by the EPA, West Coast Green, Building Reuse Association, and Southface. Spoorhouse qualifies for LEED-Platinum for Homes and EnergyStar for Homes.

Link: http://www.spoorhouse.com/

BSim 2004

BSim2004 er et værktøj ved planlægning og projektering af bygninger, især ved sammenligning og analyse af alternative designforslag mht. energiforbrug, termisk indeklima og dagslysforhold. Programmet simulerer også driftsforholdene samt det dynamiske samspil mellem bygningen, installationerne og de tilhørende automatiske reguleringssystemer. Analysemæssigt er programmet specielt velegnet til parameterstudier, fx vedrørende solindfald, valg af setpunkter, vinduesstørrelser og -orientering.
Resultaterne af beregningerne skal derfor ikke betragtes som de faktiske fremtidige forhold, men som forventede vejledende værdier, som kan give et realistisk billede af de fremtidige forhold i bygningen.

Modellen er udført i en simplificeret udgave men volumen og vinduesarealer stemmer overens med det nuværende designoplæg.

Temperaturanalyse, ultimo september

Temperaturanalyse, medio juli

Temperaturanalyse, primo maj

Outdoors haveliv i det 21. århundrede

 INSPIRATION Outdoors er fyldt med ideer til havedesign i det 21 århundrede. Der er mange spændende bud på, hvad haven kan bruges til, fx afslapning, gæster og leg. De to kendte havedesignere Dairmuid Gavin og Terence Conran forslår også, at der skal sættes mere fokus på bæredygtighed fx at regnvand bliver opsamlet, så man kan udgå at bruge grundvand til vanding. Hjælp også dyrelivet i haven ved plantevalg, så der er føde til dyrene og indretning af gode levesteder.

Green Living For Dummies - Attracting Wildlife to Your Green Garden

One "green living" approach to gardening is to create a habitat that attracts and supports wildlife. A green garden is a haven where wildlife can make homes, feed, and breed safely without danger from pesticides and other chemicals. You can help wildlife species to recover from the decimating effects of changes in farming methods and disappearing natural habitat.

What you plant in your garden affects the kinds of birds, insects, mammals, and amphibians that choose to live there. Think carefully about the species you want to see, and grow the appropriate plants to attract them. (Fuchsias and salvias, for example, encourage hummingbirds to visit). If you grow the wrong plants, you may attract unwanted species like ants, slugs, and moles that may make it impossible for other plants to survive.

Wildlife isn't limited to furry critters. You may think all insects are unwanted visitors to your garden, but that's not the case at all. A bug is your friend if it helps pollinate your plants or controls the population of bad bugs. For example, honeybees are nature's great pollinators; dragonflies eat mosquito larvae and adults; and ground beetles feed on root maggots, caterpillars, and slugs, among other things.

http://www.dummies.com/WileyCDA/DummiesArticle/Green-Living-Attracting-Wildlife-to-Your-Green-Garden.id-5967.html

Energiberegning

Med udgangspunkt i BE06 beregningen for den eksisterende bebyggelse begyndte jeg i går at trække vores forskellige energitiltag ned over beregningen. Jeg gennemførte forløbet i nedennævnte, nærmest vilkårlige rækkefølge, og noterede mig for hvert tiltag indflydelsen på det samlede energibehov samt fordelingen heraf. Jeg har således hvert tiltags indflydelse på energibehovet til rumopvarmning, Varmt brugsvand, Ventilatorer EL, Pumper EL samt overtemperatur.

· Isolering af terrændæk (550 mm isolering).
· Isolering af terrændæk (550 mm isolering).
· Udskiftning af vinduer til traditionelle energiruder samt ændring af placering samt omfang (U=1,4 W/m²xK /g=0,63).
· Udskiftning af vinduer til tre-lags energiruder samt ændring af placering samt omfang (U=0,8 W/m²xK /g=0,5).
· Traditionelle energiruder med solafskærmende glas på tagvinduer (U=1,4 W/m²xK /g=0,37).
· Traditionelle energiruder med automatisk solafskærmning på tagvinduer (U=1,4 W/m²xK /g=0,63).
· Tre-lags energiruder med automatisk solafskærmning på tagvinduer (U=0,8 W/m²xK /g=0,5).
· Reducering i omfang af tagvinduer (- ca. 6 m²).
· Ny tagkonstruktion (395 mm isolering, U=0,11 W/m²xK).
· Ændring af facade herunder reducering af teglydervæg samt efterisolering af denne (80 mm isolering, U=0,39 W/m²xK), lette partier (345 mm isolering, U=0,13 W/m²xK samt efter isolering af nordgavl med 150 mm udvendig isolering (150 mm isolering, U=0,18 W/m²xK).
· Flytning af BRV til opvarmet zone. Nedlæggelse af cirkulation.
· Flytning af varmeanlæg samt etablering af udekompensering.
· Hybridventilation (Modstrømsveksler samt naturlig ventilation).
· Reduceret luftskifte.
· Reducering af SEL faktor fra 1,1 til 0,8.
· Forbedret U - værdi på vinduer (U=0,65 W/m²xK /g=0,5).
· Eliminering af linjetab omkring vinduer.
· Forbedring af linjetab omkring fundamenter.

2. versionering:
· Solvarmeanlæg til brugsvand. Dette bringer os det sidste stykke ned så vi rammer kl. 1.
· Solceller.

Med ovenstående er vi ikke helt i mål endnu i forhold til energiklasse 1 – men det kommer vi. Jeg kan dog foreløbigt konkludere at vores fornemmelse af at det er vigtigt at få løst kuldebroerne er vigtigt. Som jeg ser det indbygges samtlige vinduer i de nye lette partier hvilket er optimalt. Vi behøver således ikke medregne linjetabet. Jeg vurderer også, at det er nødvendigt at vi arbejder videre med trelags energiruder. Resten er principielt teknik og jeg vender selvfølelig tilbage med input. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke afvise at vi måske skal overveje vinduesomfanget specielt i taget. Der er en relativt stor mængde overtemperatur som kræver meget naturlig ventilation at løse og for meget ventilation påvirker komforten. Mere om dette senere.

Omkring formidlingen i konkurrencen, hvor vi energimæssigt skal redegøre for hvert tiltag er jeg blevet opmærksom på et par problematikker. F.eks. udskiftning af vinduer. Vi udskifter jo ikke bare vinduerne. Vi ændrer omfanget, placering, typer og orientering. Isoleret dette ikke energimæssigt en god løsning selvom det medfører reduceret varmebehov forøges overtemperaturen. Som man så godt nok løser rent ventilationsmæssigt. Tingene hænger altså sammen hvorfor jeg godt kunne tænke mig en dialog i projektgruppen om hvorledes vi redegør for dette. Det er vel en form for pakkeløsning vi skal præsentere for at få det til at se attraktivt ud.

Det faktum at vi åbner op til første sal og laver dobbelthøje rum formindsker det opvarmede etageareal og følgelig bliver det problematisk at overholde energirammen selvom energibehovet på selve parcellen ikke bliver dårligere. Vi skal have en dialog med Realea om hvorledes de vil forholde sig til dette.

Økonomi_Miljø_Livsstil

100 %
- hybrid ventilation
- udskiftning af vinduer
- variation i temperaturer
- tøjtørring og ventilation
- flytning af installationer til bryggers
- ventilation med varmegenvinding
- adaptive tilstedeværelsesfølere
- efterisolering af ydermur
- udskiftning af tag
- vinduer i sydfacade
- plads til udetørring
80 %
- styring af drifttid på hårde hvidevarer (2. versionering)
- minimering af kuldebroer
- udskiftning af lette partier i gavle
- udskiftning af lette partier mellem vinduer
- isolering af linietab
- opholds-/rekreativ vej (stor-parcellen)
- lavtemperatur-anlæg
- udskiftning af terrændæk
- solfangere + fjernvarme (2. versionering)
- udestyring
- behovsregulering af ventilationsanlæg
- ladestation for elbiler (2. versionering)
- inddragelse af parcellen
- naturlig ventilation
- læ + sol = vinter & læ + skygge = sommer
- reduktion af stanby-elforbrug
- ESCO (2. versionering)
60 %
- grønne lån
- selvbyg med syn, totalbyg
- placering af kanaler indenfor klimaskærm
- fugtregulerende materialer
- PCM
- black box, MCHA (2. versionering)
- solvarme til brugsvand (2. versionering)
- lavvolt-anlæg baseret på solceller (2. versionering)
- brint-anlæg (stor-parcellen)
- varmepumpe (2. versionering)
- community building
- dynamiske facader
- integreret belysning – Steven Scott?
- svalerum
- energi-besparende have
40 %
- solceller på tag
- vindmøller (husstand)
- solafskærmning i vinduer
- open source
- LED-belysning ude/inde
- solceller i vinduer
- håndvask/cisterne
­­20 %
- PEG-mirror, low tech display

Konceptmodeller _ Arbejdsmøde 01